Handicappolitik i regionen


Enhedslisten foreslår, at Region Hovedstaden får en handicappolitik.
 
Region Hovedstaden skal have en handicappolitik. Det foreslår Enhedslisten på næste møde i Regionsrådet.

Peer Wille-Jørgensen (medlem af regionsrådet og spidskandidat ved valget den 17. november) siger: ”Vi har ikke gode forhold i dag i Regionen. Man byder fx kørestoldsbrugere at der stort set ikke findes handicaptoiletter på hospitalsafdelinger, som ikke er specielle rygmarvsafdelinger. Og både på herlev og Rigshospitalet er dørene så smalle, at man ikke kan komme på badeværelset med kørestol. Det er ikke i orden. Det skal der rettes op på!
 
Enhedslistens forslag pålægger administrationen i regionen at fremlægge et forslag til handicappolitik senest i juni 2010, således at den kan indarbejdes i budgetterne for 2011 og de kommende år.
 
Handicappolitikken skal bl.a. indeholde mål for tilgængelighed på regionenens hospitaler, institutioner m.v., kommunikations/informationsstrategi i forhold til målgruppen og handlingsplan for implementering af målene. Både brugerorganisationer og personaleorganisationer/HSU inddrages i udarbejdelsen.
 
Yderligere oplysninger: Peer Wille-Jørgensen, 29 63 18 20.