ENHEDSLISTENS VALGPROGRAM TIL REGIONSRÅDSVALGET 2009

•    Et stærkt offentligt sundhedsvæsen, stop privatiseringen
•    Solidaritet frem for egoisme, plads til skæve eksistenser
•    En grøn miljøpolitik, færre motorveje og mere kollektiv trafik
•    Stop kassetænkning mellem region og kommuner

Ved valget i 2005 fik Enhedslisten et flot valg med 3 ud af Regionsrådets 41 medlemmer i Region Hovedstaden. Nu skal vi endnu en gang vælge medlemmer til Regionsrådet, og Enhedslisten stiller selvfølgelig op igen. For selv om der ikke er meget råderum i regionsrådene fik vi sat dagsordenen på flere områder. Det er vigtigt, at Enhedslistens synspunkter fortsat bliver en del af politikken på de få områder, hvor Regionsrådet trods alt har nogen indflydelse.

Vi var med til at forhindre de værste nedskæringer på psykiatrien. Vi fik indflydelse på hospitalsplanen for Hovedstadsregionen. Den er (som bekendt) endnu ikke vedtaget af Regeringen, som jo ikke giver Rådet mulighed for at føre megen politik, til trods for, at en hospitalsplan netop burde være regionsrådenes selvstændige anliggende. Vi vil fortsat arbejde for en hospitalsplan, der tilgodeser borgernes behov både for højt specialiseret behandling af alvorlige sygdomme og på nærhed i behandlingen af generelle sygdomme og skader.

Vi advarede mod de uheldige virkninger af et krav om udbud inden for ambulancetjenesten. Resultatet blev en yderligere styrkelse af et enkelt privat firmas monopol på denne borgerrettede service og et stærkt kritisabelt sagsforløb.

Enhedslisten var fra starten imod strukturreformen, som vi opfattede som et udemokratisk led i en borgerlig, liberalistisk centralisering af anvendelsen af de offentlige midler. Vi må efter 3-4 år indse, at vi desværre havde ret. Vi ønsker en gennemgribende revision af reformens skadelige virkninger på en lang række områder grundet i en ændret fordeling af opgaver mellem kommuner og region - i forhold til hvad der tidligere blev varetaget af amtskommunerne.

Strukturreformens konsekvenser

Strukturreformen er blevet brugt til at indføre liberalistiske og egoistiske holdninger til driften af den offentlige sektor i Danmark. Således styres prioriteringen i sygehusvæsenet af Regeringens favorisering af privatsygehuse frem for udbygning af de offentlige sygehuse. Sundhedsvæsenet bliver i tiltagende grad præget af private forsikringsordninger, der medvirker til sociale forskelle ud fra den enkeltes muligheder for at komme først til behandling. Infrastrukturen styres af privatbilismens krav om større og bredere motorveje på bekostningen af en af nødlidende udbygning af den offentlige trafik.

Opgaver, der tidligere blev varetaget af amtskommunerne, er nu kommunernes eget ansvar. Det betyder, at de enkelte kommuner næppe kan leve op til borgernes berettigede forventninger om kvalificeret sagsbehandling og tilbud inden for en række problemer, som fx:
•    Rehabilitering efter alvorlig sygdom
•    Handikappedes behov for særlige ydelser
•    Psykisk udviklingshæmmede børn, som fx børn med autisme
•    Rådgivning og behandlingstilbud til børn og unge udsat for seksuelle         overgreb og vold i familien
•    Handlingsplaner i forhold til særligt truede børn

Genoptræning er et eksempel på de uheldige konsekvenser af strukturreformen. Rehabiliteringsindsatsen efter alvorlige sygdomme lider i forvejen under ikke at være et samlet speciale. Vigtig viden og erfaring bliver ikke samlet og udnyttes derfor ikke i behandlingen af patienterne. Det medfører, at både menneskelige og samfundsøkonomiske resurser går tabt.
Dertil kommer, at ansvaret for genoptræning efter sygehusbehandling nu er kommunernes ansvar. Det er vanskeligt i de enkelte kommuner at opnå den fornødne kompetence og at have tilstrækkelig kapacitet til at indfri rimelige krav om rehabilitering inden for en række lidelser. Kommunerne, der i forvejen er hårdt pressede, har desuden ikke fået tilført midler til at løse denne opgave, der er blevet lagt oveni de eksisterende opgaver. Det har nødvendigvis konsekvenser for kvaliteten i løsningen af opgaven.

Enhedslisten ønsker derfor en ændring af opgavefordelingen mellem region og kommunerne til gavn for borgerne.

Sundhedspolitik

Privatiseringen vælter frem. Det traditionelle danske system med lige og fri adgang til sundhedsydelser undergraves af den borgerlige regerings prioritering af private hospitaler og skattefinansierede sundhedsforsikringer, der yderligere hjælpes frem af en udsultning af det offentlige sundhedsvæsen. Der skæres ned på det offentlige sygehusbudget, således at sygehusene ikke har en chance for at indfri de stadigt større muligheder for de fagligt bedre behandlingstilbud, der nu er til rådighed.

Samtidig er det forebyggende sundhedsarbejde flyttet til kommunerne med ukendt effekt - en effekt, som først viser sig efter 20 år. Det er især betænkeligt, fordi der ikke er tilført ekstra økonomiske ressourcer til de enkelte kommuner mhp at styrke deres indsats og udbygge deres kompetence om forebyggelse af folkesygdomme og sjældnere sygdomme.

Som følge af den stigende specialisering og dermed krav om centralisering af de enkelte faglige områder er hospitalsplanen overordnet set fornuftig. Nærheden for almindelige sygdomme og skadestuebesøg blev fastholdt, idet ingen sygehuse i regionen skulle lukkes, samtidigt med at behandlingen af de sjældnere sygdomme skulle  centraliseres, så den faglige kompetence kunne opretholdes og forbedres.

Gennemførelsen af disse planer har dog været i store vanskeligheder, idet bevillingerne fra Christiansborg har manglet. De lovede 100 mia. blev til 35 mia. kr. Yderligere har Region Hovedstaden oplevet et stadigt krav om en årlig produktionsøgning på cirka 2 %, hvilket er et andet ord for nedskæringer.

I valgperioden har Regeringen gjort, hvad den kunne for at fremme et privat sundhedsvæsen. Det er sket under dække af ”Ventelistegarantier”. Det lyder flot men fører til rovdrift på personale og økonomi. Det har også betydet en øget social skævhed i adgangen til sygehusbehandling. Der er indført frit valg for alle! – ja, for dem der har arbejdsgiverbetalte, fradragsberettigede og dermed skattefinansierede forsikringer, men ikke for den arbejdsløse, den førtidspensionerede eller fx for kvinder med omsorgsopgaver inden for region og kommuner.

Det er ikke noget tilfælde, at de første store privathospitaler i Danmark primært er finansieret af forsikringsbranchen, og at ventelistegarantierne fra starten har omfattet sygdomme som slidgigt, som privatsygehuse kan behandle.
 
Når så systemet er skruet sådan sammen, at privathospitalerne
♣    får flere penge for at lave de samme ting som de offentlige hospitaler
♣    ingen akutforpligtelser har
♣    ikke har undervisnings- eller forskningsforpligtelser
♣    frit kan vælge hvilke patienter, de ønsker at behandle
♣    ikke skal rapportere deres resultater til de landsdækkende kvalitetsdatabaser
er konsekvenserne, som det nu er dokumenteret, at der har været en massiv overbetaling af ydelser på privatsygehuse, dvs. at penge, der kunne have været anvendt til at styrke behandlingskapaciteten i det offentlige sygehusvæsen er overført til privatsygehuse.

En af de værste afledninger - både for samfundet og patienterne - af denne privatisering er dog det såkaldte indikationsskred, dvs. en overbehandling af lidelser, der ofte bedst kan behandles konservativt, uden operation. Det betyder, at flere og flere bliver opereret for noget, de aldrig var blevet opereret for i det offentlige system, som fx rygbesvær og skulderproblemer. Det er ikke noget tilfælde, at man i USA fjerner dobbelt så mange livmødre og galdeblærer i forhold til indbyggertallet, og at der i Tyskland tre til fire gange oftere er foretaget operation på blindtarm end her i landet – et skred, der nu er på vej i Danmark ved det øgede udbud af privatsygehuse.

Vi vil i Regionsrådet fortsat arbejde for, at der ikke sker nedskæringer inden for den offentlige sygehusbehandling, at privatsygehuse ikke favoriseres, og at kommunernes indsats inden for sygdomsforebyggelse og rehabilitering efter sygdom styrkes ud fra et tæt samarbejde med regionen.

Patientforløb
Enhedslisten har i hele perioden arbejdet for at indføre planlagte patientforløb for de fleste sygdomme. Dette er gjort med nogen succes, idet flere og flere hospitalsafdelinger indser, at det er nødvendigt – men der er lang vej hjem, før det er udbredt overalt, og de manglende ressourcer gør det ikke lettere.

Der er opstillet relevante krav om gennemførelse af “Kræftpakker”, således at kræftpatienter får et optimalt patientforløb uden ventetid. Kræftpakkerne er lavet og delvist implementeret – og de virker nogle steder. Bevillingerne blev givet, men trukket tilbage, da Lars Løkke lukkede kassen, så nu falder det hele til jorden igen.

Enhedslisten vil i Regionen fortsat arbejde for, at staten bevilger det fornødne budget til, at planerne kan gennemføres. Og de skal bevilges, fordi det er godt for behandlingen og ikke som nedskæringspræmie til fremme af private sundhedssystemer. Hvis ikke pengene bevilges, vil Enhedslisten fortsat stemme imod de samlede budgetter.

Screening
Screening for specielt kræftsygdomme er et kontroversielt emne, son der ikke er faglig enighed om. Tilbud om screening for brystkræft er nu lovpligtigt, og screening for tarmkræft bliver formentlig det næste. Enhedslisten vil fortsat arbejde for, at informationsmaterialet til befolkningen oplyser om synspunkter både for og imod, så den enkelte borger på et mere kvalificeret grundlag kan tage stilling til et tilbud om screening.

Psykiatri

Hovedstadsegionen har ca. halvdelen af landets psykisk syge og de dårligste fysiske rammer at tilbyde. Derfor vil Enhedslisten fortsætte med at presse på for enestuer m. v. For selv om der i rådet er enighed om, at de fysiske rammer er uanstændige, så  fylder psykiatrien ganske lidt i ekspertudvalgets rapport.

Recovery – det at kunne komme sig af psykisk sygdom – vil for Enhedslisten være en hovedhjørnesten i tilrettelæggelsen af psykiatrien, så behandlingen mest muligt understøtter den syges egen indsats for rehabilitering. Recovery betyder, at patienten i høj grad inddrages i sin behandling og har mulighed for at vælge til og fra, alt efter hvad han/hun oplever som givtigt. Bruger- og pårørendeinddragelse er særligt vigtigt - og svært - i psykiatrien.

Den opsøgende psykiatri skal styrkes for at forebygge og håndtere tilbagefald, ligesom de psykiatriske skadestuer skal udvides, så alle med behov kan blive behandlet.

Dele af regionens psykiatriske praksis er gammeldags i forhold til at inddrage patienter, brugere og pårørende, men alle er enige om, at udviklingen skal den vej. Enhedslisten vil være garanten for, at det ikke blive glemt

Arbejdsforhold

Personalet er flygtet fra det offentlige system – ikke kun fordi, det tilbydes flere penge i det private, men også på grund af kravene om kontrol og produktionsmaksimering.

Det betyder at regionens personalepolitik bør tage hensyn til medindflydelse, uddannelse, rekruttering og fastholdelse. Mange smukke tanker og ord om dette emne har været sagt – men der er stadig lang vej til efterfølgelse i praksis.

Regionen har specielt en stor samfundsopgave med at uddanne personale til hele sundhedssektoren. Vilkårene for bl.a. sosu-assistentelever og sygeplejestuderende er ikke acceptable, idet der sjældent er fornøden tid og kvalificeret vejledning til stede til at sikre ordentlig kobling mellem teoretisk viden og praksis. Det betyder stort frafald blandt elever og studerende, og deraf følgende problemer med rekruttering og fastholdelse af fornødent personale. Ikke fordi viljen på sygehusene ikke er til stede, men fordi ressourcer er båndlagt  til akut patientpleje, administration og øgede dokumentationskrav. Enhedslisten vil arbejde for, at også uddannelse af fremtidigt personale bliver set som en kerneydelse. Det vil være til gavn for såvel de studerende, som for det faste personale, og i sidste ende naturligvis også for patienterne.

Demokrati på arbejdspladsen er efterhånden ikke eksisterende. Enhedslisten vil arbejde for, at personalet får reel indflydelse på de daglige arbejdsgange. Glade medarbejdere – bedre resultater.

Kommunikation mellem Hillerød og “Virksomhederne”

Der er langt fra de enkelte hospitalsafdelinger til direktionsgangen i Hillerød. Den forholdsvise nære ledelse, man tidligere oplevede, er forsvundet, formentlig i takt med, at enhederne er blevet 4-5 gange større. Det har medført talrige problemer – specielt ved implementeringen af hospitalsplanen f. eks. ved, at afdelinger lukker sig selv før planlagt, og ved at den overordnede styring synes mangelfuld. Arbejdet med kvalitetssikring, som blev startet i det gamle H:S, ligger nu mere eller mindre i ruiner.

Enhedslisten vil arbejde på en større dialog både på tværs og op og ned i systemet, for at undgå de mange ”overraskelser”.

Den regionale udviklingsplan

Miljø og klima bliver det store emne de kommende år og i region Hovedstaden er det især trafikken, der burde have en bedre dagsorden.

Regionen har ikke formel magt. Vi vil arbejde for, at Regionen udnytter og udbygger mulighederne for at få mere indflydelse på trafikplanlægningen i regionen. Der skal meldes klart og markant ud om betydningen af en trafikpolitik på borgernes præmisser, til gavn for nærsamfund og den enkeltes transport fra hjem til arbejdsplads.
 
Transport betyder meget for vores daglige tilværelse, stress, sundhed, forurening, økonomi, tilgængelighed og energiforbrug. Derfor kan diskussionen om trafik ikke reduceres til et spørgsmål om København mod resten af regionen, om et spørgsmål om for eller imod bompenge. Det er i alles interesse, at transportbehovet imødekommes med god, billig, effektiv trafik med et lavt energiforbrug og høj komfort. Det fremmer man ikke ved at asfaltere regionen og generere mere biltrafik, men ved at satse på letbaner, tog til tiden og betydelige takstnedsættelser.

Miljø

Strukturreformen har heller ikke været god for miljøet. Det politiske ansvar og den faglige ekspertise, der var samlet i amterne blev spredt for alle vinde. Trafikken er anbragt i privatiserede selskaber, den fysiske planlægning i kommunerne er lidt for tæt på de store skatteydere, eller er overdraget til statslige, såkaldte miljøcentre. Deres fokus er vandmiljøet og det kemiske miljø, men deres rolle er uklar i forhold til, om de er rådgivende, overvågende eller kontrollerende?
Vi vil arbejde for, at Regionen får større indflydelse på miljø og at planlægningen bliver grøn. Der er en række områder hvor Regionen kan få betydning:
•    Energibesparelser på de eksisterende sygehuse
•    Energineutral udbygning af sygehuse
•    Energihensyn i offentlige transport; elektrificering af busdrift….
•    Tilvalg af kollektiv transport frem for privat transport ved reduktion af billetpriser til mindst det halve af nuværende pris
•    Overgang til alternative energikilder (jordvarme, sol- og vindenergi m.m.)

Regionen har noget af Danmarks smukkeste natur med store rekreative værdier for regionens mange indbyggere. Her skal regionen kigge kommunerne over skuldrene, når grænserne mellem by og land udviskes, når søer og vandløb belastes o.s.v. – kort sagt være mere udfarende.