Af Leila Stockmarr, folketingsmedlem for Enhedslisten (miljøordfører) og Helena Hedegaard Udsen, lægestuderende og regionsrådskandidat i Region Østdanmark for Enhedslisten
Rent drikkevand er ikke for meget at bede om i Danmark. Det er faktisk en ret. Derfor har vi i Enhedslisten stillet forslag om at indføre grundvandsparker, der skal beskytte vores drikkevand.
Man skal ikke tage særlig langt ned i Europa, før drikkevand er noget, man køber på flaske. Ovenikøbet i meget dyrere domme, end når vi åbner for vandhanerne her i Danmark. Når vi skruer på vores vandhaner, så stoler vi på, at vandet er rent og ikke mindst sikkert at drikke. Det skal vi fortsat kunne stole på, men den tillid er under pres. Særligt i de her år.
Halvdelen af Danmarks drikkevandsboringer er forurenet med rester af sprøjtegift. I det øverste grundvand er der fundet forurening i svimlende 80% af målingerne, bl.a. med evighedskemikaliet TFA, som er et PFAS-stof. Det øverste grundvand er fremtidens drikkevand. Det betyder altså, at vi er ved at ødelægge vores rene drikkevand. Den situation skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at undgå.
Men alligevel vil Socialdemokraterne, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Danmarks Demokraterne og Dansk Folkeparti ikke være med til at passe på vores grundvand ved at indføre grundvandsparker. Konservative havde ikke gjort deres holdning klar, da vi stillede forslaget.
I Enhedslisten er vores holdning klar. Vi vil gerne passe på vores drikkevand. Vi står i en alvorlig situation. Vi har haft den nødvendige viden i årtier. Vi kan ikke vente længere nu. Der skal handles.
Det er ikke kun sprøjtegifte, men også landbrugets gylle og gødning, der truer vores drikkevand, når det kræftfremkaldende stof nitrat siver ned fra markerne. Kræftens Bekæmpelse mener, at man hvert år kan forebygge 72 tarmkræftstilfælde, hvis vi sænkede grænseværdierne fra de nuværende 50 mg pr liter til 9 mg nitrat pr liter. Det er 72 mennesker, der ikke ville skulle igennem sygdomsforløb, undersøgelse og al den frygt, der følger med det at blive kræftpatient. 72 mennesker, der risikerer at dø af det. Det er forfærdeligt både for patienten selv og for de pårørende, der bliver påvirket.
Det burde være rigelig grund til politisk handling, at det går så voldsomt ud over vores sundhed. Men ikke nok med det, så betyder forurenet drikkevand også enorme regninger til skatteborgerne, når vi står i den situation, at vandet skal renses. Og det bliver meget dyrere, end hvis vi havde passet på vores drikkevand i første omgang.
Den årelange mangel på handling mærker borgerne i Aalborg. Efter man i årtier har forsømt at beskytte deres drikkevand, skal de derfor nu betale 1000 kroner per husstand, for at få deres drikkevand renset for nitrat. Det er 1000 kroner, som borgerne kunne have sparet, hvis politikerne havde taget ansvar. Hvis vi vil sikre at rent drikkevand er noget alle har ret til, bliver vi nødt til at investere i at beskytte vores grundvand nu, i stedet for at lade vores børn betale i dyre domme for at få det renset op i fremtiden.
Hvis vi går ud fra, at regeringen og højrefløjen også i fremtiden ønsker, at vi skal kunne drikke det vand, der kommer ud af hanen, er det svært at forstå, hvorfor de ikke vil være med til at handle nu. Beskytter vi ikke vores drikkevand nu, sender vi regningen videre til fremtidige generationer. Det er uansvarligt, både miljømæssigt og sundhedsmæssigt, men også økonomisk.
Drikkevandsområdet ligger fordelt på både Folketinget, regionerne og kommunerne. Derfor er det kommende regions- og kommunalvalg også et drikkevandsvalg.
Alle har ret til rent drikkevand. Ingen bør tvinges til at betale for flaskevand i supermarkedet eller dyre oprydningsprojekter efter politisk svigt.
Det er ikke en selvfølge, at vi har rent vand i hanen. Det er et valg. Og det valg skal træffes nu.
