Efter, at der blev fundet asbest på Herlev Hospital, har flere håndværkere forladt det renoveringsprojekt, der lige nu er i gang.
Det er farligt at indånde asbest. Asbestfibre er kræftfremkaldende, hvis de indåndes, og fibrene har været skyld i blandt andre tilfælde af dødelig lungehindekræft.
Derfor skal ingen håndværkere udsættes for asbest på vores hospitaler – som det er tilfældet på Herlev Hospital. Selv om, luftprøver viser værdier under de grænseværdier, der er lovgivet omkring, kan vi simpelthen ikke være forsigtige nok.
I Enhedslisten følger vi sagen tæt, og vi vil også tage det op i forretningsudvalget i Region Hovedstaden, så vi kan få slået fast, at vi gør alt, hvad vi kan for ikke at udsætte håndværkere og andre på hospitalet for sundhedsskadelige fibre.