Enhedslisten bakker op om Danske Regioners nej til året økonomiaftale

Med støtte fra alle partier i Danske Regioners bestyrelse sagde Danske Regioner nej tak til regeringens forslag til næste års budget for regionerne. På trods af, at coronakrisen fortsætter, lagde regeringen op til en aftale, som var dårligere end sidste år. Enhedslisten bakker varmt op om bestyrelsens afvisning.

Enhedslistens repræsentant i Danske Regioners bestyrelse, Tormod Olsen, udtaler:

  • Regeringen er ude af takt med virkeligheden. Coronakrisen er ikke overstået, og det er utaknemmeligt at bede personalet løbe endnu hurtigere til næste år. At tro man nu bare kan gå tilbage til almindelig drift er både utaknemmeligt og urealistisk i forhold til pukkelafviklingen og sundhedsvæsenets tilstand.
  • Regeringen tager tilsyneladende hverken sygeplejerskernes eller jordemødrenes nej til overenskomsterne seriøst. I min optik er nej ‘ene et klart signal om, at citronen er blevet presset for hårdt. Nu stikker regeringen hoved i busken og tror at problemerne med fastholdelse og rekruttering af personale forvinder, hvis bare vi lader som om coronakrisen er forbi.
  • Aftalen er under tidligere aftalers niveau, og langt fra regeringens løfter om at sætte velfærden først. Mine forhåbninger til denne regering er fuldstændigt forsvundet og erstattet af målløshed. Milliarderne flyver rundt til både erhvervsliv, private testcentrer og døde mink, men når det kommer til kronjuvelen i den danske velfærdsstat og rygraden i coronakampen, så vendes og drejes hver en femøre.
  • Skuffelsen bliver kun større når regeringen fejer en hver ambition om grønomstilling af bordet. Der er ingen nye midler og initiativerne lægges i syltekrukker. I forhold til de voksende problemer med råstoffer og de gode konkrete forslag til løsninger melder regeringen også husforbi. Den kollektive transport parkeres i løse løfter i infrastrukturplanen. Endelige vælger regeringen fuldstændigt at overset de alarmerende fund af pesticider i drikkevandet. Her er der også brug for handling, hvis ikke vi skal miste vores helt unikke vandresurse.