Enhedslisten modtager legat fra retssikkerhedsfond

Fonden TGF-retssikkerhed har besluttet at hædre Enhedslisten og Det Radikale Venstre med en legatportion på i alt 30.000 kr., for deres indsats i Region Hovedstaden for at bevare den whistleblowerordning, som de øvrige partier ønskede at nedlægge. Ud fra en demokrati- og retssikkerhedsanskuelse er eksistensen af en kontrol med overøvrighedsmyndigheder, via en whistleblowerordning meget tungtvejende, udtaler fonden.

Marianne Frederik, Enhedslisten, var til stede 11.oktober sammen med Karin Friis Bach, Radikale, for at tage imod legatet.

Marianne Frederik takkede for tilkendegivelsen.

– Beløbet videresendes til Enhedslisten i Region Hovedstaden, hvor det vil indgå i det fremadrettede arbejde for demokrati og retssikkerhed i regionen.