Enhedslisten ser optimistisk på næste års budget

Politikerne i Region Hovedstaden har netop afholdt budgetseminar, og det ligner, at der er gode muligheder for et 2020-budget uden fyringsrunder.

Ser man på udviklingen i år, årsregnskabet for sidste år og prognoserne fremadrettet, så mener vi ikke, der er behov for bred nedskæring, som vi har set de seneste år.

Det er meget positivt, og vi mener det er afgørende i forhold til at skabe ro for personalet og stoppe den nedadgående spiral med stress og frafald.

Med de rette prioriteringer, og is i maven, forudser vi endda en mulighed for at styrke indsatsen både på hospitalerne og i samarbejdet med kommunerne.

Alt afhænger nu af forhandlingerne partierne imellem, og selvfølgelig om en kommende regering holder (en del af) deres valgløfter ved økonomiforhandlingerne med Danske Regioner.