Enhedslisten stiller spørgsmål til aflyste operationer

D. 25.juni bragte TV2 Lorry et indslag om Jette fra Helsingør, der på Nordsjællands Hospital har fået aflyst seks operationer på otte døgn.

Jette er så påvirket af situationen, at det er hendes mand, Lars, der fører ordet i indslaget. Han giver blandt andet udtryk for, at de gerne ville have haft et realistisk billede af, hvornår operationen ville blive udført.

Annie Hagel, der er medlem af sundhedsudvalget i Region Hovedstaden er forarget over aflysningerne:

– Det er jo helt absurd og bør ikke ske. Fint nok, at hospitalet undskylder den manglende information, men at aflyse en operation seks gange tyder på dårlig planlægning eller manglende kapacitet. Heldigvis har jeg ikke hørt noget lignende før, så jeg forventer, at det er et undtagelsestilfælde, og at hospitalet vil lære af denne helt urimelige fejl. Jeg vil spørge, hvordan hospitalet har tænkt sig at undgå noget lignende i fremtiden.

Læs artiklen og se indslaget her