Erdogan Mert 1. maj-tale

Kære alle

Glædelig 1.maj

Det er dejligt og rart at mødes fysisk igen efter to års liv med epidemien. Covid 19 har lært os meget om betydning af fællesskab og sammenhold. Uden en følelse af et stærkt fællesskab, solidaritet, medansvar og sammenhold kunne vi næppe have klaret kampen mod pandemien.

Under nedlukning hvor de fleste arbejdspladser, skoler, daginstitutioner og andre offentlige institutioner var lukket ned, så var der nogle særlig grupper, der arbejdede i frontlinjen – nemlig de ansatte på sygehuse og i ældreplejen. Kassemedarbejderne, der har udsat sig selv for smittefare hver eneste dag, så vi andre kunne få mad på bordet.  Rengøringsmedarbejderen, der redder liv ved at holde rent på vores sygehuse og andre offentlige intuitioner. De viste alle sammen heltemod. Disse menneske, der arbejder i samfundskritiske funktioner, fortjener en stor tak. Men de arbejder under nogle af de ringeste forhold til de ringeste lønninger.

Derfor fortjener de ikke kun vores tak. De fortjener også i højtgrad bedre arbejdsforhold og en ordentligt løn. De fortjener flere kollegaer – sygeplejersker – jordmøder – sosu ass.mm.

Sårbare unge

Perioden med skolenedlukninger som følge af COVID-19 har gjort ekstra svært for de sårbarunge at tage en ungdomsuddannelse. Det har påvirket deres trivsel markant.

Hele 12.pct af de unge under 25 år tager ikke en ungdomsuddannelse. Der er plads til forbedringer i samarbejdet mellem kommuner og institutioner for Forberedende Grunduddannelse (FGU). Der skal gøres noget ved det. Der skal laves forløb og uddannelsesplan for hver enkelte unge i samarbejde med den uge selv, kommunen og FGU-institutionen.

Regionerne har ansvaret for at understøtte udvikling på ungdomsuddannelserne herunder indsatser, der mindsker frafaldet gennem trivsel. På ungdomsuddannelserne er det især på erhvervsuddannelserne, at der opleves et stort frafald.

Vi skal mindske frafaldet gennem blandt andet trivselsfremmende tiltag. Til dette arbejde, har regionsrådet afsat 20 mio. kroner i perioden 2021-2024. Denne indsats kan understøttes af tiltag støttet under den Europæiske Socialfond, hvor der også vil være mulighed for at støtte aktiviteter der styrker gennemførelsen, trivsel og sundhed på alle regionens ungdomsuddannelser.

Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet

Vi skal have grønne kompetencer på ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden.

I Region Hovedstaden mangler vi folk med naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer, de såkaldte STEM kompetencer (science, technology, engineering og mathematics). 2030 kommer vi til at mangle 99.000 faglærte personer.

Det gælder både indenfor videregående uddannelser, fx indenfor ingeniørfagene og it uddannelserne, og indenfor de erhvervsfaglige uddannelser, fx indenfor uddannelser til byggeriet og industrien.

Vi skal som region styrke STEM, flere faglærte, udvikle kompetencer på eksisterende uddannelser. Derfor har region hovedstad har støttet eller støtter fortsat projekter indenfor grønne og bæredygtige kompetencer:

Det er positivt at efterspørgsel af STEM uddannelses-tilgang er markant stigende. Især mange piger/kvinder søger denne type uddannelser. Region hovedstad har nedsat et ”Fremtidens Kompetenceråd” dette råd skal inddrages i – for at definere hvilke kompetencer, der bliver behov for i fremtiden.

Vi skal styrke indsatser

– Udvikling af undervisningsforløb med fokus på entreprenørskab, innovation og grøn omstilling (Fremtidens grønne STEM iværksætter)

– Udvikling af undervisningsforløb, som skal forbedre gymnasieelevers viden og kompetencer inden for bæredygtighed, klimatilpasning og grøn omstilling.

Som sagt Regionsrådet vedtog i 2020 rammeprogrammet “Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet” og bevilligede efterfølgende 4 mio. kr. årligt i årene 2020 – 2023 (ialt 16 mio. kr.) til at arbejde med de naturvidenskabelige, teknologiske og digitale kompetencer på regionens ungdomsuddannelser.

Efter min mening bør det beløb øges markant for at støtte op omkring det inspirerende undervisningsforløb.

Vi i Enhedslisten vil arbejde for at bevillingerne også fortsætter efter 2023.

Velfærdsuddannelser:

I Region Hovedstaden er det særlig svært at tiltrække unge fra gymnasierne til de videregående professionsuddannelser, herunder de fire store velfærdsuddannelser som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Der er brug for Forskellige faglige brobygningskoncepter, der fører til bedre forståelse af professionsuddannelser. Her er det vigtigt at inddrage fremtidens kompetenceråd. Her er mulighed for at få flere unge fra Ishøj og andre Vestegnens kommuner med på båden.

Ny elevfordelingsmodel på gymnasieområdet

Vi har taget den nye elevfordelingsmodel til efterretning. Vi synes at der er gode intentioner i modellen. Tidligere var sådan ”tosprogede elever” skulle buses ud – køres eller indskrives på skoler udenfor deres skoledistrikter. Nu er det lægges op til alle gymnasieelever bliver berørt udefra socio- og økonomiske kriterier, de kan indskrives på gymnasier med en længere afstand til deres bopæl.

Det giver lidt mere varieret og dynamisk elevsammensætning.

Kollektiv transport

  • Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng og hurtige forbindelser på tværs af regionen med de regionale busser og Lokaltog.
  • Regionen har som mål at få 20% bilpendlere over i kollektiv trafik og cykling i 2035. Derfor skal vi bl.a. fremme cykling og grøn kollektiv transport.
  • Flere elbiler på vejene er ikke løsningen, da ikke alle kommer til at køre i elbiler i 2035. Det er stadig stærkt ressourcekrævende og klimaudfordrende med flere veje og elbiler, og de vil stadigvæk ’fylde’, skabe trængsel og støje ved høj fart.
  • En mulig reduktion i biltrængslen kan bl.a. være 1-2 hjemmearbejdsdage. Men for at få flere bilpendlere over i kollektiv transport skal det bl.a. være nemmere og hurtigere.
  • Både for at fremme sundheden og skåne klimaet er det vigtigt at undgå besparelser og forringelser for den nuværende kollektive transport.

Bedre forhold på stationer og busstoppesteder

  • Tilgængelige oplysninger om køretider og forsinkelser, oplysninger om skift til andre transportmidler, god skiltning om at finde vej. Ved planlagt ændringer i køreplaner, så medtænk de, der har medbragt sin cykel.
  • Bedre adgang for cykler, barnevogne, kørestole.
  • Styrk generelt serviceydelser i kollektiv transport. Bedre adgang for cykler, barnevogne, kørestole.
  • Flere toiletter. Folk er villige til at betale lidt, hvis der sikres en vis rengøringsstandard.
  • Tryghed ved stationer og stoppesteder er yderst på ønskelisten.
  • Handlingsplan for at forbedre cykelforholdene
  • At flere kan tage sin cykel gratis med i alle tog, letbaner og busser. Det kan være i forhandling med kommuner og trafikselskaber.

Børne- og ungdomspsykiatrien:

Mange børn og unge mistrives, og alt for mange børn og unge udredes for sent for diagnoser.

Den offentlige psykiatri er under pres. På ti år er antallet af børn og unge i psykiatrien steget med 50 procent. Hvert syvende barn får en diagnose, før de fylder 18 år. En fjerdedel af børn og unge bliver afvist, når de beder om en udredning pga. mangel på personale, der kan foretage en sådan. Mange familier finder ventelisterne alt for lange og vurderer kvaliteten af den udredning, der allerede gives, for dårligt.

Det får flere og flere familier til at tage sagen i egen hånd, selv om de ofte ikke har råd til en udredning hos de private som typisk koster 30.000 kr. Som nødløsning vælger flere forældre at skifte til den dyre sygesikring gruppe 2 for at få tilskud til at få udredt deres barn hos en privat psykiater.

Det bliver dyrt på længere sigt, hvis man søger hjælp for andre sygdomme. Det betyder, at man selv skal lægge ud, hvis man søger lægehjælp. Et skift fra sygskringsgruppe 1 til sygskringsgruppe 2 er alene udtryk for, at forældre er desperate. Det skaber en kæmpe ulighed i sundhed, fordi de skal betale, når de søger lægehjælp. Vi må arbejde på at gøre det bedre ved at uddanne flere psykiatere og psykologer til at arbejde indenfor psykiatrien. Udredning er en ret og skal ikke koste børnefamilierne penge.

Udredning og hjælp til børn og unge skal forbedres:

Udredning af børn og unge der mistrives skal forbedres markant, derfor har vi i forbindelse med budgetforslag i SPU indstillet forslag af  Nr. 1 – Udredning af børn og unge, der mistrives (Ø)

Kvaliteten for udredninger skal forbedres markant. Derfor vil vi i Enhedslisten foreslå, at man øger kvaliteten af udredning ved at ansætte flere opkvalificerede børne- og unge psykiatere og etablerer et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde for at understøtte indsatsen.

Men vi skal også foretage en tidlige og mere systematisk opsporing. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi øger viden og kompetencer ift. psykiske lidelser hos udvalgte fagpersoner i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Der skal etableres tilbud med mulighed for udredning og lettere behandlingstilbud for børn og unge med mistrivsel og psykiske symptomer som fx angst eller nedtrykthed.

Vi har desuden i SPU indstillet forslag af Nr. 17 – Nedbringelse af ventetid til ambulant behandling (Ø)

Et udredningsambulatorium kunne være et vigtigt tiltag, der kan nedbringe de lange ventelister.

Vi skal styrke den tværsektoriel indsats for børn- og unges mentale sundhed, STIME, og udbrede den til samtlige 29 kommuner i Region Hovedstaden. Vi ønsker at få oprettet F-ACT teams på børne- og ungeområdet, hvor forståelsen hos patienten og pårørende for psykisk sygdom bliver styrket, og patienten får redskaber til at leve med sygdommen i hverdagen.

Alle børn og unge med svære psykiske lidelser skal sikres retten til at have kontakt til børne- og ungdomspsykiatrien eller til behandling ved praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri for at få et sammenhængende kvalitativt behandlingstilbud.

Bedre samarbejde mellem region og kommune:

Ingen patient skal falde mellem to stole, når behandlingen overgår fra region til kommune. Vi skal sikre en sammenhængende indsats på tværs af sundhed, uddannelse og beskæftigelse for borgere med psykiske lidelser. Her har udskrivningsmentor en vigtig rolle i forhold til at skabe mere sammenhæng, hvor mennesker med psykiske lidelser støttes i at få og fastholde et arbejde eller komme i uddannelse samtidig med deres behandlingsforløb. Denne koordination er yderst vigtigt for, at mennesker med psykiske lidelser, på lige fod med alle andre i samfundet, får mulighed for et liv med job og uddannelse.

På de sociale bosteder skal der være mulighed for behandling for både psykisk sygdom og forbrug af rusmidler. Mental sundhed hos disse mennesker er betinget af, at der er fagligt dygtige ansatte, der ser, anerkender og støtter dem under behandlingen. Manglende opmærksomhed fører til, at disse mennesker ofte medicinerer sig selv med alkohol, hash, kokain mm. for at stoppe for deres psykiske lidelser. Det er ikke et værdigt liv. Derfor skal der være en sammenhæng i deres behandling, som bør være mulig på socialpsykiatriske botilbud

Mange bo -og væresteder for de mest udsatte borgere mangler desværre uddannet personale. Sidste år blev 27 procent af de 1.204 opslåede stillinger ikke besat med uddannet arbejdskraft.

Enhedslistens Regionsgruppe og regionsledelse har i fællesskab opfordret Enhedslistens  folketingsgruppe til at prioritere disse krav og emner ved de forestående forhandlinger om en sundhedsaftale:

Nedbringelse af den sociale ulighed i sundhed

  • Flerårig, national plan for nedbringelse af den sociale ulighed i sundhed.
  • Fjernelser af brugerbetaling på sundhedsydelser.
  • Særlig støtte til socialt sårbare ved udskrivninger fra hospitaler (følge-hjem-ordninger).
  • Styrkelse af relationsarbejdet i sundhedsvæsenet (kontaktpersoner og lignende).
  • Styrkelse af indsatsen for borgere med dobbeltdiagnoser gennem blandt andet flexklinikker og langsigtet, differentieret og tværfaglig indsats.
  • Bedre tolkning.
  • Flere ressourcer til de socialt dårligst stillede patienter.

Udbygning af det nære sundhedsvæsen

  • Sundhedshuse i alle kommuner – tilpasset de lokale behov og muligheder.
  • Kapaciteten i det nære sundhedsvæsen skal op i takt med indskrænkningen af hospitalskapaciteten.
  • Mere forebyggelse i kommunerne.
  • Kommunerne skal forestå sundhedstjek på arbejdspladserne.

Styrkelse af de akutte tilbud

Kvaliteten af de akutte sundhedsordninger genoprettes, så 112 bliver fuldt tilgængelig, og ventetiden til at komme telefonisk igennem til 1813/lægevagten forkortes væsentligt.

Uddannelse & arbejdsforhold

Rekruttering og fastholdelse er den aktuelt største udfordring i sundhedsvæsenet, og derfor skal løn- og arbejdsforholdene markant forbedres samtidig med, at der uddannes flere sundhedsfaglige og afsættes betydeligt flere ressourcer til kompetenceudvikling af personalet.

Højere tobaksafgifter

Forslagets sociale implikationer neutraliseres fx via lavere priser på sunde varer og øget progression i indkomstskatten.

Differentieret behandlingsgaranti

Den nuværende behandlingsgaranti tilgodeser privathospitalerne og afspejler ikke en prioritering af sundhedsressourcerne efter patientbehovene. Derfor skal der indføres en differentieret behandlingsgaranti, hvor patienterne bliver undersøgt og behandlet i forhold til lidelsens sundhedsfagligt vurderede alvorlighed.

Europa

Putins aggressiv og meningsløs invasion af Ukraine har medført til en ny tragedie i Europa siden anden verdens krig. Det betyde, at mange uskyldige mennesker bliver dræbt – mange millioner blev tvunget til at forlade deres hjem – endelig deres land. En lille del af de flygtninge, især børn og kvinder, finder også vejen til Danmark. Her var et samlet folketing tog et hurtigt og rigtigt beslutning om til at udstede opholds -og arbejdstilladelser for ukrainske flygtninge. Fordi flygtninge havde brug for sikkerhed og tryghed her og nu. Den beslutning vandt også en stor sympati og opbakning hos Danmarks befolkning. Vi kunne ikke være bekendt hvis vi ikke tog ansvar.

Jeg bliver også nødt til at nævne den forskelsbehandling hvor flygtninge, generelt har oplevet og oplever fortsat, der har rødder fx i Mellemøsten eller Afrika. Vi har flygtninge, der sat på tålt ophold i årevis- bliver tvang transporteret med politivold osv. Vi indgår såkaldte aftaler med Rwanda, med bygge og drive flygtningelejr, der har en historisk sort fortid når de handler om menneskerettigheder. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Vi bør behandle alle flygtninge, der banker på vores døre ordentligt- den forskelsbehandling er forkasteligt og uacceptabelt.

Vi har stadigvæk danske børn der fanget som gidsler i IS -kriger fyldte fængsler. Regeringen lever ikke op til sit ansvar.

En oprustning af militæret er forkert vej at gå. 2% af BNP betales til Nato som bidrag, kunne have været brugt på velfærd, fx til psykiatriplanen, ansættelse af flere jordemoder sosu.ass. og sygeplejersker i vores sundhedsvæsen.

Vi skal kæmpe for ordentlige arbejdsforhold og ordentlig løn for de mange mennesker, der hver dag holder vores samfund kørende. Vi er totalt modstander af social dumping, som desværre også findes i flextrafik, der drives af Movia -ejes af kommuner og regionhovedstad.

Vi ønsker ikke, at børn vokser op i fattigdom i Danmark, fordi deres forældre i en periode er ramt af arbejdsløshed eller er flygtninge.

Vi skal have turbo på den grønne omstilling – og vi skal investere i de nye grønne job så vi fællesskabet skaber nye grønnere arbejdspladser og bremser klimakrisen.

Vi klarer os bedst, når vi rykker sammen i fællesskabet.

Rigtig god 1. maj