EVALUERING AF CORONA-KRISEN I REGIONERNE

Marianne Frederik, regionsrådsmedlem og kandidat til regionsrådsvalget

Forskere vurderer, at nedlukningen har reddet 35.000 liv. Nedlukningen har sikret, at langt færre er blevet syge, færre er blevet indlagt på intensive afdelinger og med respirator. Det er i sig selv en god begrundelse for nedlukningen. Nu er genåbningen af de mange aktiviteter så småt i gang. Og hospitalerne er i gang med at løse de mange opgaver, der er blevet udskudt, som følge af covid-smitten.

Alle i sundhedssektoren har gjort en utrolig indsats, været kreative, samarbejdende og omstillingsparate. Det gælder både personalet i front, rengøringen, laboranter, dem der står for logistikken og mange andre. Efterhånden kom der også et godt samarbejde mellem region, kommuner og praktiserende læger.

Men corona-krisen har også vist, at hospitalerne er for presset, at der er gennemført for mange effektiviseringer, at der er mangel på sundhedspersonale, at de ansatte ikke kan løbe hurtigere og klare meget mere ekstraarbejde. Staten har indtil videre betalt ekstra udgifter som følge af corona-krisen. Men når de udskudte behandlinger skal gennemføres, når der kommer flere ældre og kronikere, flere opgaver, og når der fremadrettet skal være en bedre beredskabsplan, så er der brug for flere ressourcer og mere kompetenceudvikling. Det bør indgå i økonomi- og finanslovsforhandlingerne, og når der skal besluttes en national sundhedsaftale eller sundhedsplan.

I starten af coronakrisen var der mangel på værnemidler, testkapacitet og vacciner.
Efterhånden er der opbygget centrale indkøbsaftaler, og der er kommet portioner af vacciner, inden der er gået et år.

Men det hele har været meget centralt styret af ministerier og sundhedsmyndigheder. Indimellem har der været for lidt inddragelse af regionerne, der skal udføre opgaverne; f.eks. omkring vaccineplanerne. Og der har været et vis pres for statslig vaccineproduktion, evt. et skandinavisk samarbejde herom.