Ensomhed, social isolation og oplevelser af utilstrækkelighed i sociale sammenhænge
og at stå alene og udenfor fællesskaber går ofte igen, når mennesker har tanker om –eller forsøger selvmord.
Sociale relationer og tilknytning til fællesskaber har foruden en reel opfølgning efter selvmordsforsøg og psykiatrisk behandling for at forhindre at modvirke selvmordstanker enorm betydning for bedring og recovery. Men i en udsat livssituation, hvor selvmordstanker og evt. selvmordsforsøg præger tilværelsen, bliver det ofte svært at indgå i sociale relationer og fællesskaber.
Derfor skal vi som samfund gøre langt mere for at skabe fællesskaber, der er åbne og tilgængelige, så vi sikrer at ingen mennesker behøver at stå alene med selvmordstanker eller efter selvmordsforsøg. Det er afgørende for at mindske omfanget af gentagende selvmordsforsøg.
Der skal være tilgængelige sociale tilbud, som selvmordstruede mennesker kan henvises til og deltage i som supplement til psykiatrisk behandling. Det kan være foreningstilbud, væresteder el.lign. Ingen skal stå alene uden et socialt fællesskab at blive en del af.
- Ved behandling i psykiatrien, skal patienten sikres kendskab til sociale tilbud i foreningslivet eller i kommunalt regi
- Der skal oprettes sociale/kulturelle tilbud i forbindelse med psykiatrisk behandling, som patienter kan være del af gennem behandling og efter endt behandling
- Ingen patient skal udskrives uden viden om- og henvisning til et fællesskab at blive del af.