INGEN ØNSKER LANGE VENTELISTER TIL HOSPITALERNE

Af Marianne Frederik, medlem af regionsrådet

Alle vil gerne afvikle ventelisterne, men det er ikke nemt at gøre på kort tid i et presset sundhedsvæsen.

Rigtig mange borgere har desværre fået udskudt deres ambulante aftaler og hospitalsbehandlinger under corona-krisen. Akutbehandling, kræftpakkeforløb og behandling af dødelig sygdomme har været gennemført i hele perioden. Men andre planlagte udredninger og operationer er blevet udskudt. Alle har været tålmodige og fleksible, men nu presses der på for at omstille hospitalerne til igen at varetage disse opgaver, at afvikle puklerne og få ventetiden ned.

Der er 2 overordnede problemer med at gennemføre det på kort tid: 1) Økonomi og 2) Kapacitet.

1) Region Hovedstaden får lov til at øge udgifterne med at omlægge opgaverne fra at være corona-orienteret til at komme tilbage til kerneopgaverne og får ekstraudgifterne dækket i 2020 af staten. I Region Hovedstaden er det besluttet at bruge 200 mio. kr. ekstra. Men det er meget vanskeligt at nå at komme tilbage til ’normaltilstanden’ før corona-tiden; vurderingen er, at der vil gå 1 år. Økonomiaftalen for 2021 dækker ikke de ekstra udgifter, der kommer med afvikling af pukler, flere borgere, der har brug for behandling og stigende udgifter til medicin og nye behandlingsformer.

2) Der er store kapacitetsproblemer. Det forsøges løst ved igen at anvende privathospitaler på samme niveau som før corona-tiden, privatpraktiserende speciallæger og frivillige aftaler med sundhedspersonalet om ekstraarbejde og mere aften og weekendarbejde. Nogen af pengene bruges til ekstra operationssteder. Og mange faggrupper inddrages i opgaverne og arbejdsdelingen. Der er stor rift om de samme sundhedsfaglige specialer. Flere private løsninger, end det aftalte, er hverken ønskeligt eller muligt. Der lægges også op til flere virtuelle løsninger, hvor det kan lade sig gøre. Samtidighed hermed skal der være et vist beredskab til testning og evt. nye coronasmittede.

Derfor må jeg bare sige, at jeg forstår ønsket om ikke at vente længere på behandling. Men et sundhedsvæsen, der har været presset på økonomi og manglende ansættelser igennem flere år, kan ikke klare ekstraopgaver over længere tid, selvom alle knokler for at nå målene. Den genopretning kræver tid og ressourcer.