Lad os få det gode børneliv tilbage i politik

Berlingske Tidende 20.august 2020

Af Annie Hagel, regionsrådsmedlem for Enhedslisten i Region Hovedstaden

Søren Ziebe, professor i fertilitet på Rigshospitalet, fortalte forleden til Berlingske, at han møder mange par, som er dybt ulykkelige.

De ville ønske, at de havde vidst, hvor meget sværere det med alderen bliver at få børn. Det er rigtig synd for dem, men spørgsmålet er, om viden er nok til, at de havde valgt at få børn tidligere. Måske. Men der ligger helt sikkert mange overvejelser til grund, når de unge venter med at få børn. F.eks. om det overhovedet er en god idé at sætte børn i verden. At man venter på ham eller hende, man ønsker at få børn med. At uddannelsen skal gøres færdig, karrieren skal i gang eller usikkerhed på, om der er et fast job og indtjening nok, om der er en bolig, som er til at betale.At møde den rigtige kan vi som samfund ikke hjælpe med. Og selvfølgelig er det den enkeltes valg, om man overhovedet vil have børn. Men hvis vi som samfund ønsker, at flere unge skal få mod på at få børn, inden de bliver 30, må vi tage fælles ansvar for at indrette samfundet, så de rette betingelser er til stede. Vi må kort sagt have det gode børne- og familieliv tilbage i politik.

Vi havde i Danmark i 1960erne og 1970erne en egentlig familiepolitisk dagsorden. Det var en fælles erkendelse, at børnefamilierne var hårdt pressede i hverdagen, og at det var et fælles samfundsansvar at gøre noget ved det. Men i 1990erne blev det fælles ansvar for familiernes hverdagsliv afløst af det frie valg. Forældrene skulle selv bestemme. Politikerne skulle ikke blande sig med mindre, at noget gik helt galt i familien. Det er der ikke i sig selv noget galt i. Men ved at lade det »frie valg« erstatte det fælles ansvar har politikerne glemt det hverdagsliv, som de fleste forældre og børn lever, og som mange har svært ved at få til at hænge sammen.

Min opfordring er derfor til alle partier og politikere: Få børne- og familiepolitikken op af skuffen, og se den grundigt efter ud fra perspektivet »Det gode børneliv«. Vi kan starte med at spørge dem, der ved noget: Forskere, jordemødre, pædagoger, lærere, arbejdsmarkedets parter, forældre og ikke mindst børnene og de unge selv. For det handler om det hele: Mere ro til de gravide og fødende, tvungen barselsorlov til fædre, bedre normering og færre handleplaner i daginstitutioner, færre test og mere tid til fordybelse i folkeskolen, væk med karakterræs på ungdomsuddannelserne og mindre stress og jag på de videregående uddannelser, flere omsorgsdage til forældre, ordentlige arbejdsvilkår, jobsikkerhed, økonomisk tryghed. Bare for at komme med nogle bud.

Vi genopretter ikke 20 års familiepolitisk efterslæb på én gang. Det kræver indsats fra alle parter. Jeg tør næsten ikke foreslå en ny kommission. Faren er, at vi får en syltekrukke. Men tidligere kommissioner har netop på børne- og familieområdet fået indflydelse på lovgivning og aftaler. Måske, børnenes statsminister, er det på tide med en ny med arbejdstitlen »Det gode børneliv«.

Relaterede indlæg