Frederiksborg Amts Avis 7. nov. Marianne Frederik, (EL), regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden
Der er flere gode tanker i udspillet om en uddannelsesreform med fx epx, men regeringen vil for meget på én gang og vil ikke bevilge den ekstra finansiering hertil. Det medfører fx højere karakterkrav til stx og hhx, at 10.klasser og hf bliver nedlagt, at professionsuddannelser bliver forkortet, og adgangen hertil bliver forkortet på nogle af uddannelserne. Det kan gøres anderledes.
Da Reformkommissionen med professor Nina Smith i spidsen fremlagde sit forslag om hpx og gymnasier, var der heller ikke forskel på karakterkrav netop, fordi den ene uddannelse ikke skal være ‘finere’ end den anden. Der var i stedet forskel på indholdet i uddannelserne, så det bliver attraktivt at tage en mere praktisk uddannelse, og det bliver tydeligt, at gymnasiet er en studieforberedende uddannelse. Samtidig med, at der skal være høj fleksibilitet, så man kan skifte mellem uddannelserne, hvis man fortryder.
I udspillet omtales det, at elever med lavere karakter end 6 oftere frafalder, men der er jo mange, der består og kommer videre, Og hvis de frafalder, så skal der være mulighed for at gribe dem et andet sted. Et forhøjet karakterkrav vil smitte af på undervisningen og test i afgangsklasserne på folkeskolen og vil stresse børnene, de unge, samt forældre og lærere. Det vil ikke fremme trivslen, som der er så meget fokus på lige nu.
10. klasse-centrene har i dag en funktion for de elever, der ikke består 9.klasse, har brug for et afklarende år inden uddannelsesvalg samt brug for mere støtte og vejledning. Hvis ikke der er politisk opbakning hertil, må man som minimum give væsentligt mere økonomisk støtte til fri- og efterskolerne, hvor der gives mulighed for 10. klasse, ifølge oplægget.
Der lægges op til, at FGU skal kunne rumme dem, der har brug for 10. klasse. Det er muligt, men det kræver en væsentlig bedre finansiering, udvikling af forløb og holddannelse, hold for de meget unge og hold for de lidt ældre unge. I dag er de, der går på FGU, noget ældre end 15-16 år.
Bevar hf og VUC
Den tidligere reformkommission anbefalede et treårigt hf-forløb, ”der henvender sig til elever, der på grund af en funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder har behov for et forlænget uddannelsesforløb.” Hvor bliver det af?
På hf og VUC er gennemsnitsalderen også noget ældre end de 15-16 år og er særligt for dem, der af forskellige grunde har droppet eller ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller har været på arbejdsmarkedet og nu gerne vil videreuddanne sig, og derfor har brug for et eksamensbevis for at komme videre.
Hf har haft særligt fokus på at uddanne videre til professionsuddannelserne. De har lavet fagpakker og samarbejdet med professionsuddannelserne.
Der står i regeringsforslaget, at der fortsat vil blive udbudt voksenuddannelser og gymnasiale enkeltfag. Ligesom der vil blive udbudt voksenuddannelser som almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenuddannelse (fvu) og ordblinde-undervisning for voksne (obu). Men det er uklart, hvor og hvordan det gennemføres. Hvorfor dog ikke beholde hf og VUC?
Se til Aarhus
I Aarhus Kommune er man ved at undersøge mulighederne for en epx-lignende uddannelse. I Region Hovedstaden kan vi i samarbejde med uddannelses-institutioner og med økonomisk støtte etablere epx som forarbejde til en gennemførelse, hvis der er interesse for det.
Jeg mener, at det er meget bedre at vise, hvordan det kan fungere og være attraktivt for unge fremfor at ‘tvinge’ dem over i epx, fordi de ikke har karakterer til at komme på stx og hhx. Investér i epx, udvikl nye undervisningsplaner, praksisforløb med engagerede elever og lærere. Det vil efter min mening være vejen frem.
Sådanne forandringer kræver tid, og det er indtil videre planen, at det skal implementeres i 2030, så der er tid til udviklingsprojekter.
Og drop de øvrige forringelser.
