Læge og regionsrådskandidat: Vi skal tage et opgør med privatiseringen af velfærdsopgaverne

Sundhedsmonitor d.2.november 2021

I dag udliciterer vi en lang række opgaver fra den offentlige sektor til private virksomheder. Det skal vi stoppe med. Når vi lader private virksomheder løse offentlige opgaver, ligger fokus på profit og økonomisk vinding frem for på mennesket, skriver Grethe Olivia Nielsson.

Igennem de seneste tyve år har vi systematisk ladet private virksomheder løse velfærdsopgaver – alt fra røntgenbilleder til fødsler og børnehaver udliciteres til det private på det offentliges regning. Som skatteydere ønsker vi naturligvis det bedste tilbud til vores kære, og det står i skarp kontrast til udliciteringen. Når private virksomheder løser velfærdsopgaver er fokus på profit. Det skaber et modsætningsforhold mellem borgernes og virksomhedens interesser.

I 2003 blev det frie valg i hjemmeplejen indført, og kommunerne blev forpligtede til at sørge for, at man kan vælge mellem den kommunale og én eller flere private leverandører. Den primære årsag til indførslen var en liberal ideologi båret frem af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om at indføre markedsprincipper i vores offentlige velfærd.

For at maksimere udbyttet vil en privat virksomhed naturligvis forsøge at nedbringe deres omkostninger

Markedsprincipperne kompromitterer servicen i hjemmeplejen – det mener jeg er indiskutabelt. For at maksimere udbyttet vil en privat virksomhed naturligvis forsøge at nedbringe deres omkostninger, og da der ikke er mange muligheder for teknologiske effektiviseringer inden for omsorg og sundhed, vil det typisk ske ved at skære i kvaliteten.

Det sker blandt andet ved at opgaver, hvor man tidligere skulle være to til at løse den, nu udføres af kun en ansat i den private hjemmepleje. Opgaverne skal ligeledes løses hurtigere, eller med en lavere løn til de ansatte for at investorer kan tjene penge.

Dårligere service

For borgerne betyder det ofte dårligere service med lavere uddannet (og dermed billigere) personale. Det tydeliggøres, når medarbejdere i mindre grad får mulighed for videreuddannelse og dermed dygtiggørelse. Det betyder, at fagligheden ikke opdateres og holdes ved lige. Ligeledes ser man, at der på private plejehjem er flere anmærkninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed angående procedurer og patientsikkerhed. Og det går ikke kun ud over borgerne.

Tendensen til stress, faldende trivsel og dårligere løn er i den grad tydelig hos ansatte, der overgår fra at være offentligt til privat ansatte.

Samtidig har vi gang på gang set regulære sammenbrud og konkurser af de virksomheder, som har skullet levere plejen. Det seneste eksempel på det har vi set med Berits Hjemmepleje i Aarhus, som grundet grelle fejl i uddeling af medicin til borgerne blev lukket ned af Styrelsen for Patientsikkerhed. Den form for manglende faglighed er uacceptabel og forekommer kun, fordi man har fokus på at presse citronen mest muligt for først at vinde udbuddet og derefter høste profit på det offentliges regning.

Når virksomhederne, der leverer plejen, pludselig går konkurs – hvilket vi jvf. FOA’s konkursindeks har set i 55 tilfælde siden 2006 – koster det kommunen ekstra penge at stable en nødløsning på benene til de borgere, som bliver påvirkede.

Tilfredsheden er den samme

Undersøgelser viser, at tilfredsheden hos brugerne er mere eller mindre den samme, uanset om leverandøren er privat eller offentlig. Dermed er det eneste stående argument for at beholde udlicitering og fritvalgsordninger den bagvedliggende markedsideologi; for hvorvidt et frit valg i eksempelvis hjemmeplejen reelt medfører de forventede besparelser er stærkt tvivlsom.

Til gengæld er det helt sikkert, at udgifterne til administration er vokset. I Københavns kommune udgør administrationen for at kunne tilbyde det frie valg over 7 millioner kroner årligt. Penge, vi i stedet kunne bruge borgernært på plejen. Argumenterne for udlicitering er altså en ideologisk fane, som bæres frem som en gedigen sandhed – ikke en billigere eller bedre løsning, som højrefløjen ynder at postulere.

Vi skal hjemtage de ydelser, vi har udliciteret, og styrke det offentlige sundhedsvæsen

Derfor skal vi gøre op med favoriseringen af den private sektor. Vi skal sikre, at fokus er på kvalitet og service, ikke økonomi og profit når vi løser velfærdsopgaver. Vi skal hjemtage de ydelser, vi har udliciteret, og styrke det offentlige sundhedsvæsen.

Vi skal vende om før sundhedssektoren ligesom ældreplejen gennemsyres af markedsøkonomi til skade for kontinuitet, fagligt personale og borgere. Kun på den måde kan vi sikre medarbejdernes arbejdsvilkår og trygheden i patienternes møde med velfærdssamfundet.