Så mødes vi igen til kamp for fællesskab og solidaritet.
Jeg vil tale om kampen for lighed i sundhed.
Der er stadig brug for at kæmpe for ligeløn og hæve lavtlønsområder, bl.a. indenfor sundhedssektoren.
Enhedslisten har hele vejen støttet de strejkende sygeplejersker og forsøgt at skabe hurtigere resultater, også for de øvrige sundhedsmedarbejdere. Men det er desværre kun blevet til nogle ’vinterpakker’ med ekstra løntilskud.
Og syltekrukker i form af en lønstrukturkommission og en robusthedskomité.
Nu har Enhedslisten på Christiansborg stillet et konkret forslag om en pulje på 5 mia. kr. til fair og lige løn til velfærdsprofessionelle. Finansieret ved at beskatte overnormal profit, avancer og udbytte. For at vise, at det kan lade sig gøre at finde pengene til lønforhandlinger.
Ikke mere snak om UHA, det betyder, at også andre grupper vil kræve lønstigning, og der opstår en inflationsspiral. Altså hvis vi skal hæve lavtlønsområder blandt kvinde-dominerede fag, så skal nogen have større stigning, og andre mindre stigning i lønnen.
Nogen mener, at det er et dilemma at vælge mellem penge til krig og til velfærd.
Jeg vælger penge til sundhed og velfærd, fremfor 18 mia. kr. til militær og våbenoptrapning.
I sundhedssektoren handler det ikke kun om løn, men også om ordentlige arbejdsforhold, mere tid til arbejdsopgaverne, tværfaglige teams og koordinering af sammenhængende forløb for patienterne. Tid til ekstra uddannelse. Og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. Det er en stor og vigtig opgave at arbejde for bedre løn- og arbejdsforhold, fastholdelse og rekruttering med inddragelse af de sundhedsansatte og fagforeningerne.
Ulighed i sundhed er et kæmpeproblem.
At skabe lighed i sundhed handler om mange ting.
Først og fremmest handler det om at skabe mere lighed i levevilkårene, at skabe ordentlige rammer, så det bliver nemt at vælge det sunde liv og få den rette behandling i tide, når man bliver syg. Lighed i sundhed handler om at styrke et fælleskabsfinansieret sundhedsvæsen. Alt for mange venter for længe på den rette behandling og bliver dermed mere syge. Det er ofte mennesker med komplicerede sygdomsforløb, og mennesker med kortere uddannelser, der kommer til at vente længe. Alt for ofte bliver borgere spurgt, om de har en sundhedsforsikring, så de ikke skal vente for længe på den rette behandling. Og det er med til at skabe mere ulighed i sundhed.
Forleden dag snakkede jeg med en ung kvinde i Tyskland, der arbejder for et fælleskabsfinansieret sundhedsvæsen, og imod centralisering, imod store og ’fabrikslignende sygehuse’. I Tyskland er ca. 1/3 af sygehusene private, 1/3 er kristne el. lign, og en 1/3 offentlige. Det er staten der betaler for behandlingen, men der er tale om en ulige fordeling af behandlingen. De bedst stillede bliver behandlet på de private og de dårligst stillede med komplicerede forløb bliver behandlet på offentlige sygehuse. Man er i gang med at nedlægge de mindre sygehuse, og henviser til, at i Danmark går det så godt med den tendens.
Ah, det gør det så ikke. I Danmark er man i gang med at bygge supersygehuse, de er blevet meget dyrere, end forudsat, og der er risiko for at finansieringen af de ekstra udgifter til anlæg, kommer til at gå ud over driften. Mindre sygehuse er blevet nedlagt. Vi har dog bevaret Amager Hospital, som vi har kæmpet for.
Men nu snakker regeringen om at etablere nærhospitaler, ofte på de tidligere nedlagte hospitaler. Jeg vil kalde dem sundhedshuse. Men det er jo en indrømmelse af, at der ikke kun skal være fokus på store supersygehuse.
Dertil kommer, at den private sektor er støt stigende, bl.a. pga. de såkaldte patientrettigheder og ventelisterne, hvor patienter bliver henvist til privat behandling, med offentlig betaling. Men også i Danmark kender vi til forskelsbehandling. De ’lette’ operationer bliver behandlet på private hospitaler og klinikker. Mens andre patienter kommer på venteliste til offentlig behandling. Nemlig de patienter, der kræver en højt specialiseret behandling, og de patienter, der på grund af alder, ledsagesygdomme eller manglende forsikring ikke kan behandles privat.
Omkring 100.000 patienter venter på kirurgisk udredning og operation i hele landet. En af dem er Linda på 55 år, hun kan ikke rette ryggen ud, og i april 2020 blev hun indstillet til en avanceret operation på Rigshospitalet, men siden da har hun bare ventet. Hendes situation er klart forværret. Både den mentale og fysiske tilstand.
Der er eksempler fra Region Midtjylland, hvor patienter har ventet for længe. De har fået en for sen behandling for en blodprop eller åreforkalkning. De har ikke modtaget forebyggende tiltag, og mange ender med at få amputere et ben.
Der er ældre med grå stær, der ikke modtager en operation, deres syn bliver væsentligt forværret, og de er i risiko for demens.
Det er ikke godt nok.
Både i Tyskland og Danmark er der mangel på sundhedspersonale.
Løn- og arbejdsforhold er bedre i det private end i det offentlige.
Vi bliver nødt til at styrke det offentlig sundhedsvæsen. Og det har Enhedslisten bud på.
Det skaber også ulighed i sundhed, når vi skal betale for f.eks. tandlæge og psykolog. Enhedslisten arbejder for at afskaffe brugerbetaling ved f.eks. at indføre gratis tandpleje og gratis psykologhjælp for unge. Så må vi gradvis hæve aldersgrænsen og finde finansieringen.
Det skaber også ulighed i sundhed, når mennesker skal betale for tolkning.
Sproglig kommunikation, relationer og forståelse af dokumenter på skrift er en uhyre central del af udredningen af, hvad man fejler, hvad der er den bedste behandling, opfølgning og genoptræning. Vi må igen sikre gratis og ordentlig tolkning.
Det er også ulighed i sundhed, når mennesker med psykisk sygdom lever 15-20 år kortere end andre.
Størstedelen af overdødeligheden skyldes fysiske sygdomme, som ikke bliver behandlet. Hjertekarsygdomme, infektioner, kræft, diabetes og sygdomme i luftvejene. Der er også en større andel, som har misbrugsproblemer og flere der begår selvmord.
Psykisk syge får ikke den rette behandling i tide.
Enhedslisten arbejder for en fair og ambitiøs psykiatriplan.
Men mange af årsagsforklaringerne til social ulighed i sundhed og psykiske helbredsproblemer, skal også findes i den måde vi indretter os på, i arbejdsliv, uddannelser og i byer. Der er masser at tage fat på. Og det lykkes løbende at skabe positive resultater.
Vi kan også kæmpe for det ved at deltage i Velfærdsdemonstrationen 19 maj, kl.17.00 – 18.30 på Christiansborg Slotsplads.
Der er brug for fællesskab og solidaritet, også i 2022. Rigtig god 1. maj.
