Det er blevet markant sværere for alvorligt syge danskere at blive indlagt på en medicinsk sengeafdeling. På fire år er der fjernet mindst 400 senge, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som DR har analyseret. Det svarer til, at hver 11. medicinske seng er forsvundet. Medicinske afdelinger tager sig særligt af alderdommens sygdomme, hjerte- kredsløbssygdomme og lungesygdomme. Udviklingen giver dybe panderynker hos interesseorganisationen Danske Patienter.
Sådan lyder det i en artikel på DR.dk d.10.juli 2018
Overbelægning og et tydeligt presset personale er desværre stadigvæk en nyhed. Især på de medicinske afdelinger er der kommet færre senge og flere patienter.
Det betyder bl.a. flere senge på gangene, udsættelse af operationer, patienter der sendes for tidligt hjem, risiko for infektioner og et dårligt arbejdsmiljø.
Det skyldes en øget ældre befolkning, flere patienter og nye, dyrere behandlingsformer, samtidig med at der kræves øget effektivisering, dvs. kortere indlæggelsestid og flere behandlet pr. ansat. Det skyldes krav om produktivitetsstigninger og besparelser år efter år i mere end 15 år. Det er klart, at der er en grænse for, hvad sygehusene kan klare.
Hospitalerne i regionerne er afhængige af den økonomi og de krav regeringen stiller. Regionerne er afhængige af samarbejdet med kommunerne, og den økonomi de har.
Det er helt fint med flere ambulante behandlinger, hvor der bruges nye, og mindre indgribende operationer, der betyder korte indlæggelsestider, hvor det kan lade sig gøre.
Men det er ikke okay at efterlade ældre patienter på gangene eller sende dem for tidligt hjem med ingen eller ringe omsorg og pleje. Derfor må finansieringen findes, og samarbejdet mellem regioner og kommuner om forebyggelse og opfølgning efter hospitalsophold må forbedres.
Torben Kjær, der er medlem af Hovedstadens Regionsråd mener, ansvaret for de færre sengepladser ligger hos regeringen:
– Kvalitetsfondsbyggerierne (supersygehusene) er indeksreguleret efter mælke- og brødpriserne i stedet for byggepriserne, og derfor er pengene over årene blevet mindre værd. Da regeringen ikke har ville give lov til at overskride den økonomiske ramme, har regionerne kun haft det valg at skære på sengepladser, køkkener og andet for at fastholde de vitale dele som operationsstuer, intensivafdelinger m.m.
– Jeg vil ellers gerne se regeringen droppe at bygge de sidste 2 km af Femern-forbindelsen, fordi rammen er opbrugt! Men når det gælder borgernes sundhed, har de ingen problemer med at nøjes Man bør beslutte sig for, hvad det er for et hospitalsvæsen, man ønsker, og så betale det, det koster. Det er ikke rimeligt at måtte skære på hospitalsbyggerierne, fordi byggepriserne stiger drastisk.
– Region Hovedstaden har 4 gange bedt om lov til selv at finansiere produktionskøkken, men har fået afslag hver gang. Man kunne som minimum give regionerne lov til selv at betale for at fastholde det meste af de oprindelige byggeprojekter.”
Læs hele artiklen her: DR.dk
