Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om en akutplan for sundhedsvæsenet. Selvfølgelig skal der gøres noget her og nu, men der er brug for en langsigtet, ambitiøs plan, hvis vi skal have et sundhedsvæsen, der fungerer.
I akutplanen er der lagt bekymrende stor vægt på privathospitaler, der skal klare flere behandlinger. Selvom vi ved, at det ikke løser problemet med mangel på sundhedspersonale, da mange arbejder på de offentlige hospitaler og samtidig på deltid eller ekstra tid på de private. Det skal undersøges om relativt små privathospitaler kan varetage flere specialiserede behandlinger, selvom det går stik imod udviklingen de seneste årtier med mere centralisering af specialer på store hospitaler for at sikre kvaliteten.
Marianne Frederik, regionsrådsmedlem:
“Man giver med den ene hånd og tager med den anden hånd. Under valgkampen lovede regeringspartierne 2-3 mia. kr. pr. år, nu er det blevet til ca. 1 mia. kr. pr. år, i 2023 og 2024. Det hedder, at den midlertidige akuttakst til det private reduceres med 12% i 2023 og 10% i 2024, fordi der forventes en særlig høj privat aktivitet og der derfor skal gives ’rabat’. Men det indebærer så også, at det offentlige ’sparer’ et stort millionbeløb.”
“Der er i dag mangel på ressourcer til nødvendig forskning og udvikling, men nu opfordres regionerne til at inddrage disse ansatte til at varetage patientnære opgaver. Og det tages op på kvartalsvise møder, hvordan det går med det. I regeringsgrundlaget lægges der også op til 3 mia. kr. i besparelser på administrationen i regioner og kommuner, selvom der allerede er sparet rigeligt på det område igennem de seneste år.”
“Tiltag som f.eks. bedre vagtplanlægning, deling af arbejdet mellem alle personalegrupper, bedre introforløb, ekstra honorar for ekstra arbejde, 72 timers behandlingsansvar osv., arbejdes der allerede med i regionen. Men det er godt, hvis der kommer ekstra penge til det. Det er også fint at styrke uddannelsen af anæstesisygeplejersker, undersøge mulighederne for udenlandsk arbejdskraft og mulighed for at ansætte flere efterlønnere.”
“Det vi i virkeligheden har brug for er en langsigtet indsats for at styrke det offentlige sundhedsvæsen i såvel regioner som kommuner. Der er brug for at styrke alle sundhedsuddannelserne og sikre ensartede kvalitetsstandarder. Når arbejds- og lønforholdene er i orden, så bliver det lettere at fastholde og rekruttere sundhedsuddannede i det offentlige.”
