Altinget Sundhed d.6/1 2025
Det er alt for let og helt utilstrækkeligt at overlade den store forebyggelsesopgave til kommunerne, sådan som regeringen lægger op til i sundhedsreformen, skriver Annie Hagel.
Det er positivt, at regeringen har gjort en folkesundhedslov til en del af den nye sundhedsreform.
Danske Regioner og en række patientforeninger og organisationer har talt for en sådan i flere år.
Det er også værd at bemærke, at begrebet strukturel forebyggelse har fundet vej til reformteksten.
Det er nemlig på mere end høje tid, at det snævre fokus på KRAM-faktorerne og den enkeltes ansvar for egen sundhed erstattes af et bredere syn på forebyggelse og sundhedsfremme.
Ikke mindst, hvis man skal tage ambitionen om at mindske den sociale ulighed i sundhed alvorligt. Og det er der god grund til ikke mindst i lyset af, at det går den gale vej med ligheden i sundhed.
Der skal lovgivning til
Strukturel forebyggelse handler om forhold i samfundet, som har indflydelse på menneskers livs- og levevilkår.
Det er alt fra daginstitutioner, skoler, uddannelse, arbejdsmiljø og til boligforhold, byplanlægning, miljø, klima, madproduktion, trafik og økonomi.
Derfor er det både alt for let og helt utilstrækkeligt at overlade den store forebyggelsesopgave til kommunerne, sådan som regeringen lægger op til i sundhedsreformen.
Ikke for at forklejne kommunernes indsats – de gør og kan gøre meget. Ligesom vi i regionerne kan gøre vores.
Der er heller ikke noget i vejen med at inddrage civilsamfundet og partnerskaber med virksomheder. Men kommuner, regioner, foreninger og virksomheder kan ikke rette op på den sociale ulighed alene.
En sundhedslov handler jo om lovgivning. Så Folketinget skal også gøre sit arbejde ordentligt.
Forebyggelse af sygdom og sundhedsfremme skal tænkes ind i lovgivning på alle de ovennævnte og flere områder. Det gælder også skat, moms og overførselsindkomster – ingen er nogensinde blevet sund af at være fattig.
Tag opgaven alvorligt
Gratis skolemad er en god start. Bedre ville det være at lære børnene at lave mad sammen. Fællesskaber bør i det hele taget fylde mere i skolen.
Og så ville det være en gevinst for alles sundhed og samfundsøkonomien at forbyde fødevareindustrien at producere “mad”, der er så gennemforarbejdet, at den ikke bare er usund, men direkte sundhedsskadelig, som det fremgår af artikler i Politiken.
Det skal være nemt at vælge sundt, siges det ofte. Men valget er noget lettere, hvis det ultraforarbejdede ikke findes i køledisken.
Arbejdet med folkesundhedsloven går i gang i 2026, så kære regering – og kolleger i Folketinget – tag opgaven alvorligt og giv os en folkesundhedslov i ordets egentlige betydning.
