Marianne Frederik, medlem af regionsrådet
Hver tiende har en psykisk sygdom, og antallet har været stigende de senere år.
Psykiatrien har ikke fået tilført de nødvendige ekstra ressourcer. Der er alt for ofte genindlæggelser i psykiatrien. Langt de fleste er socialt udsatte, og levealderen for de alvorligt psykisk syge er betydelig kortere end for gennemsnitsbefolkningen.
For at forbedre kvaliteten i psykiatrien og for at reducere antallet af genindlæggelser, er der brug for akut at oprette flere senge og ansætte flere. Det tager tid at uddanne flere psykiatere og psykiatriske sygeplejersker, men det er muligt på kort sigt at efteruddanne og ansætte andre faggrupper som psykologer, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere, pædagoger, sekretærer m.fl. Og det er muligt at fordele opgaverne efter kompetencer. Peers, mentorer, tidligere patienter, pårørende inddrages, og frivillige organisationer bidrager med deres aktiviteter, netværksdannelse og rådgivning, og de er med til at forbedre kvaliteten.
Reduktion i anvendelsen af tvang og medicin
Det har vist sig, at når der er tilstrækkeligt personale og tid til patienterne, når der er fokus på træning og uddannelse, og når de fysiske rammer er tilpasset, så kan det lade sig gøre at mindske tvangen betydeligt. I Region Hovedstaden er der stort fokus på træning og uddannelse. Men det kan være vanskeligt at gennemføre de fine målsætninger, hvis normeringerne og de fysiske rammer ikke er tilstrækkelige. Der har i Region Hovedstaden været forsøg med medicinnedtrapning hos skizofrenipatienter. Her handler det om satspuljemidler, og lige nu er det uafklaret, om satspuljemidlerne fortsætter, eller om regionen selv skal finansiere det videre arbejde.
Mere lighed i sundhed
Mennesker med svære psykiske lidelser er i risiko for at dø op til 15-20 år tidligere end den øvrige befolkning. Det kan vi ikke være bekendt, og der kan gøres noget ved det.
Der er mange forklaringer på den lave levealder, f.eks. højere selvmordsrate, fattigdom, hjemløshed, dårlige levevilkår, flere samtidige sygdomme og misbrugsproblemer.
En bedre behandling er en del af løsningen, men også bedre psykiatrisk akutberedskab og samarbejde med kommunerne.
Over halvdelen af alle mennesker med misbrugsproblemer har også en psykisk sygdom. Der mangler en sammenhængende og koordineret indsats over for denne gruppe, både i ambulante tilbud og i døgntilbud. Der mangler en afklaring af, hvem der tager sig af det, og der mangler viden på området. Det betyder faktisk, at mennesker med denne dobbeltdiagnose ofte efterlades i hjemløshed, kriminalitet og tidlig død.
Mange mennesker med psykiske sygdomme får ikke i tide behandlinger for andre sygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme, KOL, diabetes, allergier mv. Derfor er der i Region Hovedstaden forslag om et årligt lægeligt sundhedstjek til nogle af de mest udsatte borgere på handicap- og psykiatriområdet. Ligesom et tandlægetjek og gratis behandling bør gennemføres for denne gruppe.
Endelig skal det tilføjes, at der mangler viden og forskning indenfor psykiatrien. Det er ikke fordi, der intet foregår, men den psykiatrisk forskning er ikke på niveau med forskningsvilkårene i det øvrige sundhedsvæsen. Det bør indgå i de fremadrettede planer.
En ekstra mia. kr. til psykiatrien, tak!
Hovedmålsætningen i Region Hovedstadens psykiatri er: ”Mennesker med psykisk sygdom mødes som ligeværdige partnere, der har indflydelse på egen behandling og tilbydes et recovery-orienteret og sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet”. De ansatte, patienter og pårørende gør en kæmpe indsats. Men det kan være vanskeligt at gennemføre de fine målsætninger og de mest nødvendige forbedringer med de stramme økonomiske rammer, der er i dag. Derfor dette opråb til politikerne på Christiansborg om en ekstra milliard til den almene psykiatri i hele landet i 2020.
