Debatindlæg bragt i Arbejderen d.20. april 2022
Erdogan Mert, medlem af social – og psykiatriudvalget i Region Hovedstaden for Enhedslisten
Hvert syvende barn får en diagnose, før de fylder 18 år. En fjerdedel af børn og unge bliver afvist, når de beder om en udredning pga. mangel på personale, der kan foretage en sådan. Mange familier finder ventelisterne alt for lange og vurderer kvaliteten af den udredning, der allerede gives, for dårligt.
Det får flere og flere familier til at tage sagen i egen hånd, selv om de ofte ikke har råd til en udredning hos de private som typisk koster 30.000 kr. Som nødløsning vælger flere forældre at skifte til den dyre sygesikring gruppe 2 for at få tilskud til at få udredt deres barn hos en privat psykiater.
Det bliver dyrt på længere sigt, hvis man søger hjælp for andre sygdomme. Det betyder, at man selv skal lægge ud, hvis man søger lægehjælp. Et skift fra sygskringsgruppe 1 til sygskringsgruppe 2 er alene udtryk for, at forældre er desperate. Det skaber en kæmpe ulighed i sundhed, fordi de skal betale, når de søger lægehjælp. Vi må arbejde på at gøre det bedre ved at uddanne flere psykiatere og psykologer til at arbejde indenfor psykiatrien. Udredning er en ret og skal ikke koste børnefamilierne penge.
Udredninger skal forbedres
Kvaliteten for udredninger skal forbedres markant. Derfor vil vi i Enhedslisten foreslå, at man øger kvaliteten af udredning ved at ansætte flere opkvalificerede børne- og unge psykiatere og etablerer et tværfaglig og tværsektorielt samarbejde for at understøtte indsatsen.
Men vi skal også foretage en tidlige og mere systematisk opsporing. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi øger viden og kompetencer ift. psykiske lidelser hos udvalgte fagpersoner i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Der skal etableres tilbud med mulighed for udredning og lettere behandlingstilbud for børn og unge med mistrivsel og psykiske symptomer som fx angst eller nedtrykthed. Et udredningsambulatorium kunne være et vigtigt tiltag, der kan nedbringe de lange ventelister.
Vi skal styrke den tværsektoriel indsats for børn- og unges mentale sundhed, STIME, og udbrede den til samtlige 29 kommuner i Region Hovedstaden. Vi ønsker at få oprettet F-ACT teams på børne- og ungeområdet, hvor forståelsen hos patienten og pårørende for psykisk sygdom bliver styrket, og patienten får redskaber til at leve med sygdommen i hverdagen.
Alle børn og unge med svære psykiske lidelser skal sikres retten til at have kontakt til børne- og ungdomspsykiatrien eller til behandling ved praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri for at få et sammenhængende kvalitativt behandlingstilbud.
Bedre samarbejde mellem region og kommune
Ingen patient skal falde mellem to stole, når behandlingen overgår fra region til kommune. Vi skal sikre en sammenhængende indsats på tværs af sundhed, uddannelse og beskæftigelse for borgere med psykiske lidelser. Her har udskrivningsmentor en vigtig rolle i forhold til at skabe mere sammenhæng, hvor mennesker med psykiske lidelser støttes i at få og fastholde et arbejde eller komme i uddannelse samtidig med deres behandlingsforløb. Denne koordination er yderst vigtigt for, at mennesker med psykiske lidelser, på lige fod med alle andre i samfundet, får mulighed for et liv med job og uddannelse.
På de sociale bosteder skal der være mulighed for behandling for både psykisk sygdom og forbrug af rusmidler. Mental sundhed hos disse mennesker er betinget af, at der er fagligt dygtige ansatte, der ser, anerkender og støtter dem under behandlingen. Manglende opmærksomhed fører til, at disse mennesker ofte medicinerer sig selv med alkohol, hash, kokain mm. for at stoppe for deres psykiske lidelser. Det er ikke et værdigt liv. Derfor skal der være en sammenhæng i deres behandling, som bør være mulig på socialpsykiatriske botilbud
Mange bo -og væresteder for de mest udsatte borgere mangler desværre uddannet personale. Sidste år blev 27 procent af de 1.204 opslåede stillinger ikke besat med uddannet arbejdskraft. Høj faglighed kan give udsatte børn og unge muligheder i livet. Derfor er det vigtigt, at mennesker med psykiske lidelser møder uddannet personale – det gør en forskel.
Ulighed i sundhed rammer også psykiatrien
Retten til et liv med sundhed skal sikres for alle mennesker i samfundet.
I mange år har man vidst, at mennesker med alvorlig psykisk sygdom dør markant tidligere, typisk 15-20 end resten af befolkningen – det er et kæmpe problem og skaber ulighed.
Mennesker med psykiske lidelser har svært ved at tage imod sundhedstjek. Nogle har svært ved at tjekke deres e-boks for at foretage kontakt. Det resulterer i, at mennesker med psykisk sygdom ikke bliver undersøgt i tilstrækkeligt omfang, fordi de ikke får bestilt tid til fx en kræftscreening og ikke går til egen læge og fortæller om eventuelle symptomer. Bare et eksempel ud af mange på, at ulighed i sundhed i høj grad findes i psykiatrien, og det kan og skal vi gøre noget ved.
