Sammenhængende patientforløb – ja tak

Marianne Frederik, Enhedslisten, Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden

Statsministeren holdt sin åbningstale i Folketinget 2.oktober. Her omtalte han bl.a. et ønske om sammenhængende patientforløb: ”Hele vejen fra indlæggelse til opfølgning og genoptræning”. Jamen det tror jeg, alle ønsker, såvel politikere og borgere som de ansatte, der beskæftiger sig med sundhed og sundhedspolitik.

Spørgsmålet er bare, hvordan vi når dertil? Er midlet nye strukturer eller bedre ressourcer? Nye strukturer, der består af et hospital i spidsen for en koordinering med 4-5 kommuner og et antal praktiserende læger.

Derudover er der en række uafklarede spørgsmål vedr. 21 nye enheder f.eks.:

  • Hvordan forpligtes kommuner og lægepraksis til dette samarbejde?
  • Indgår psykiatrien også i de 21 sundhedsfællesskaber?
  • Kommer der forbedrede økonomiske rammer?
  • Indebærer udviklingen af disse nye strukturer en uddannelsespulje?
  • Hvem skal styre og have ansvar for ensartede kvalitative standarder? Osv.

Måske får vi svar, når det samlede udspil kommer fra regeringen i uge 43.

Ikke brug for nye strukturer, men flere ressourcer
Efter Enhedslistens opfattelse handler det ikke om nye strukturer, ’21 sundheds-fællesskaber’ og nedlæggelse af de fem regioner. Det handler om flere ressourcer, ansættelse af flere med de relevante uddannelser, bedre samarbejde og måske noget ændret lovgivning, der kan gøre det lettere at samarbejde.

Regioner, kommuner og praktiserende læger er allerede i gang med forskellige projekter.

De nye aftaler med praktiserende læger og nye værdibaserede styringsmekanismer kan yderlige bidrage til nye former for samarbejde i fremtiden.

Flere ressourcer er vigtigt, fordi der er kommet flere opgaver – der kommer hele tiden flere opgaver. Befolkningen vokser og med væksten kommer flere ældre, flere med kroniske sygdomme, flere med dårlig mental sundhed samt flere fødsler. Der er et større forventningspres om anvendelse af de nyeste, og indimellem dyrere, behandlinger. Der er forventninger om forbedret fysisk indretning på alle sundhedsområderne.

Danmark bruger faktisk relativ lidt på sundhed i forhold til andre lande i OECD. Og Danmark har et stort overskud på statens finanser, 21 mia. kr. i 2017. Derfor vil det være fornuftigt at investere i velfærd, herunder fysisk og mental sundhed, også i kommunerne.