Annie Hagel, medlem af Sundhedsudvalget i Danske Regioner (Ø) og Tormod Olsen, medlem af Danske Regioners bestyrelse (Ø)
Flere af hospitalerne i Region Hovedstaden er i så alvorlig kritisk tilstand, at de kan blive til fare for både personale og patienter.
Herlev Hospitals sengetårn stræbte med 25 etager mod himlen. Hvidovre Hospitals lave bygninger bredte sig ud over 300.000 kvm. Det nye Rigshospital fremstod med sit 16 etager høje centralkompleks som en kompakt markering af de nye tider i det danske sundhedsvæsen. Årene 1960-80 var tider med optimisme, tro på teknologien og de mange nye behandlingsmuligheder til gavn for stadig flere patienter.
Dengang var hospitalerne smarte og moderne. I dag er de tre hospitalsbygninger i den dårligste stand af regionens bygninger. De øvrige har det heller ikke for godt. Men de tre nærmer sig det uafvendelige – med risiko for at true både de ansatte og patienternes helbred. Skimmelsvampen på Rigshospitalet er kun et symptom på, hvad manglende vedligehold fører til.
Over halvdelen af bygningerne er i kritisk stand
Hvordan kunne det komme dertil? Måske var materialerne fra begyndelsen ikke de bedste. Det ved andre bedre end os. Men sikkert er det, at det var optimismen og begejstringen over de stadig flere muligheder for at behandle patienter, der styrede økonomien. Det var lægerne, der bestemte, og de ville selvfølgelig hellere bruge pengene på patienter end på bygninger. Derfor blev økonomer og New Public Management sat til at få styr på budgetterne. Det førte til krav om effektiviseringer – flere effektiviseringer – og aktivitetsstyring. Hospitalerne skulle styres, som var de private virksomheder i konkurrence. Det er en historie for sig. Man også økonomerne glemte i bestræbelserne på at effektivisere, at bygninger har brug for at blive holdt ved lige.
Så det var et chock for os i Hovedstadens Regionsråd, da vi i 2018 af vores nyetablerede Center for Ejendomme blev præsenteret for billeder af forældede elinstallationer, tærede rør og krakelerede facader samt en nødvendig plan for renovering over ti år for bare at rette op på det værste. Det vil sige forebygge brand, vandskader, strømafbrydelser og deraf følgende konsekvenser for elevatordrift og ventilation. Dertil kom nedslidte ambulatorier, køkkener, ventilationssystemer og rør. Så det var bare at starte fra en ende af. Dengang var vurderingen, at 25 procent af bygningerne var i kritisk stand. I dag, i 2024, gælder det 60 procent.
Stram økonomi
500 renoveringsprojekter blev gennemført fra 2019 til 2023. Men så satte økonomien stop for flere. Den helt nødvendige plan er skåret ned og i to budgetomgange sat i stå, fordi der ikke er penge nok. Stigende priser på byggemarkedet og inflation har her, som alle andre steder, medført udgifter, der stiger ud over, hvad regionens i forvejen stramme budget kan holde til.
Nu er forhandlingerne om regionernes økonomi i gang. Hidtil har det ikke været muligt at få regeringen til at forstå, hvor katastrofal situationen er. Men får vi, og de øvrige regioner, ikke de nødvendige midler – risikerer vi, at have hospitalsbygninger, der er uegnede for både personale og patienter.
Regeringen har afsat fire mia. i en sundhedsfond, som bare står og venter. Det er et klart krav fra os i Enhedslisten, at de penge aktiveres til de nedslidte hospitaler. Det er mere end på tide, at vi vender udviklingen og investerer massivt i sundhedsvæsenet.
