Sundhedsplatformen skal blive bedre

Marianne Frederik, Enhedslisten, regionsrådsmedlem

DF, K og LA havde på regionsrådsmødet 5.februar foreslået en afstemning om sundhedsplatformens fortsættelse. Men der er ikke sket noget nyt; de kunne alene henvise til nogle løsrevne avisoverskrifter. De kunne ikke opstille alternativer. De havde ikke en plan B. De vil ikke indse, at der ingen nemme, billige løsninger er. Derfor blev der stemt for en fortsættelse af Sundhedsplatformen og fortsat arbejde for forbedringer; med 31 stemmer over for 10 stemmer.

Den økonomiske aftale om Sundhedsplatformen kan ikke opsiges med det samme, et nyt skal i udbud, der skal investeres i et nyt program og ny uddannelse, der igen tager tid. Der er ingen nye milliarder til et sundheds it-system i regeringen sundhedsreform.

Enhedslisten er ikke tilfreds med Sundhedsplatformen og ønsker forbedringer, så sundhedspersonalet kan blive mere tilfredse med sundhedsplatformen end i dag.

Det vil vi fortsat arbejde for i 2019.