Sundhedsplatformen skal forbedres

Vi har modtaget mange vrede henvendelser om Sundhedsplatformen. Og det er til at forstå at arbejdsforholdene er utilfredsstillende.

I Enhedslistens Regionsrådsgruppe er vi også skuffede over udviklingen. Vi fik at vide, at det nærmest ville fungere fra dag 1; i hvert fald efter en kort periode, måske ½ år. Nu må vi nok erkende, at der vil gå omkring 2 år eller mere.

Vi har bl.a. set mange problemer:

– Systemet er for standardiseret; det kræver bl.a. for mange klik inden man når frem til noget brugbart og unødig tid foran computeren. Derfor er der afsat penge til kliniske byggere.

– Systemet er sat op på forskellige måder. Det skal sikres, at opsætningen er optimal og let tilgængelig på de enkelte arbejdspladser.

– Der bruges for meget tid ved computeren, i stedet for patientkontakt. Derfor skal der sættes ind med ekstra personale til at afhjælpe problemerne, og vi skal se på opgavefordelingen, herunder muligheden for at ansætte lægesekretærer. Ligesom det er besluttet, at undersøge anvendelsen af et talegenkendelsesmodul.

– Medicinmodulet og integration af det fælles medicinkort fungerer ikke godt nok. Vi har fået at vide, at der arbejdes på forbedringer, der skulle være klar i løbet af november måned. Det hedder bl.a., at Sundhedsplatformens integration med FMK er certificeret strengere af Sundhedsdatastyrelsen, men at der nu sker justeringer.

– Ventetiden for behandling stiger utilfredsstillende, fordi sundhedspersonalet er presset på tid, der kommer flere patienter og flere opgaver. Her spiller Sundhedsplatformen også en forsinkende rolle. Derfor skal problemerne løses.

– Der er problemer med korrekt registrering til Landspatientregistret. Ligesom der er problemer med at udtrække data fra systemet. Det skal ændres og forbedres.

Enhedslisten har stillet forslag om, at processen med det videre arbejde følges tæt af politikerne, med inddragelse af sundhedspersonalets erfaringer. Enhedslisten foreslår, at

  • Der investeres i platformen på baggrund af en dialog med personalet.
  • Der investeres i lægesekretærer for at få en god arbejdsdeling.
  • Gevinstrealisering udskydes på ubestemt tid.
  • Aktivitetstab skal dækkes økonomisk ved kassetræk
  • Yderligere uddannelse af personalet skal finansieres.

Der er mange meninger om Sundhedsplatformen. Der er læger og andet sundhedspersonale, der siger ja det var svært i starten, at uddannelsen kunne være bedre, at der er plads til forbedringer, men de kan se perspektiver i anvendelsen og er tilfredse med Sundhedspladsformen. Mens andre siger, at de slet ikke kan bruge den. Og nogen læger siger, at de vil have lægesekretærerne til at udføre it-arbejdet.

Derfor må vi lære af de gode erfaringer og løse problemerne, hvor de måtte være.

Hvis der er politikere, der siger, at Sundhedsplatformen skal afvikles, må vi stille modspørgsmålet, hvordan skal det foregå? Hvordan skaffer vi omkring 2 mia. kr. til et nyt system? Hvordan skal overgangen være? De gamle systemer er lukket og kontrakterne afviklet. Sundhedspersonalet skal igen sætte sig ind i et nyt system.