Sygeste patienter er dyrest

Berlingske Tidende 25. april

Af Torben Kjær medlem af Danske regioners Sundhedsudvalg/Hovedstadens Regionsråd

Berlingske beskrev 23. april, hvordan ti pct. af patienterne koster to tredjedele af sundhedsudgifterne. Det var da svært overraskende, at de sygeste patienter er de dyreste!

Det er en besynderlig tænkning, at når raske mennesker ikke belaster sundhedsvæsenet, ses det som et problem, at de syge gør, og at det ofte er ældre. Hvad har vi egentlig sundhedsvæsenet for, da det er naturligt, at vi bliver mere syge senere i livet?

Der er på sigt mange milliarder at hente ved at sikre, at raske kan forblive raske så længe som muligt, og her ved vi, at det ofte er livsstil, der gør mennesker syge tidligere end nødvendigt. Man bør forebygge tidligt i børns liv og tage værktøjer som dyr tobak i anvendelse, som man ved virker, men forebyggelse bliver kun lige berørt i regeringens og DFs sundhedsreform. Til gengæld skal ældre selv betale med behandling på et fagligt lavere niveau.