Grethe Olivia Nielsson, læge og kandidat til regionsrådsvalget
Emilie Haug Rasch, sygeplejerske og kandidat til regionsrådsvalget
Frida Pernille Groth Rasmussen, jordemoderstuderende og kandidat til regionsrådsvalget
Det er nu anden gang, vi fejrer første maj under en pandemi. Så lad os tale om, hvem der er gået forrest, og hvorfor netop de lige nu kæmper for ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det handler selvfølgelig om sygeplejerskerne.
Også på fødegangene kæmpes der. Siden efteråret har den ene fødende efter den anden delt rædselshistorier – specielt fra fødegangene i Region Hovedstaden. Historierne hører vi også fra jordemødrene. De har alt for travlt, og der er ikke tid til nærvær og omsorg – de må fokusere på kerneopgaven, som der heller ikke er ret meget tid til.
Hverken hos sygeplejerskerne eller jordemødrene er der særlig meget i lønningsposen i forhold til længden på deres uddannelse samt de dårlige arbejdsforhold og skiftende vagter, der er hverdag for mange.
Det med lønnen handler om en halvgammel og glemt tjenestemandsreform, der ikke er blevet revideret siden 1969, og som fastsatte den grundløn blandt andre jordemødre og sygeplejersker får. Den halvgamle reform er fra en tid, hvor kvinder var forholdsvis nye på arbejdsmarkedet, og mænd stadig var hovedforsørger i hjemmene. Sådan har det ikke været længe, og det er på tide at gøre op med reformen, der fastlåser de såkaldte kvindedominerede faggrupper på et lavere løntrin.
“Slut med pigeløn ja til ligeløn”
Sådan har det lydt til tjenestemandstirsdag-demonstrationerne. Og ligelønspuljer har da også været en del af forhandlingerne i OK21, men de er så lave, at det vil tage mange hundrede år for de kvindedominerede fag at nå op på siden af fag med samme uddannelsesniveau.
Enhedslisten har længe kæmpet for langt større ligelønspuljer. Da Line Barfod sad i Folketinget foreslog hun en lavt- og ligelønspulje på fem milliarder. Samme forslag var Pernille Skipper, Jakob Sølvhøj og Finn Sørensen med til at stille i Folketinget i 2018. Ingen af gangene blev forslaget stemt igennem, selv om puljen burde være meget større. Men vi kæmper videre.
Mangel på praktiserende læger giver ulighed i sundhed
Men det er ikke kun sygeplejersker og jordemødre, der kæmper for at få deres arbejdsliv til at hænge sammen. Lægerne møder også flere udfordringer og krav.
Heldigvis blev forslaget om tjenestepligt for nyuddannede læger afvist. Det er virkelig naivt at tro, at unge, nyuddannede og uerfarne læger kan fungere som erstatning for de praktiserende speciallæger – med 5 års specialuddannelse. Det er en stor lettelse som ung læge at vide, at man ikke kommer til at sidde med et for stort ansvar.
Det er ikke, fordi lægemanglen ikke er et problem, og det resulterer i yderligere ulighed i sundhed, men der må være andre måder at løse det på. Vi kunne jo starte med at uddanne flere læger og gøre arbejdet i almen praksis mere attraktivt.
Lægeforeningen har blandt andet foreslået, at man tilbyder bedre arbejdsvilkår (barselsforhold m.m.), og at man opretter 100 ekstra uddannelsesforløb til at blive speciallæge i almen medicin, da det giver op til 200 ekstra læger på fuld tid i almen praksis. Det er gode forslag, som Enhedslisten gerne vil støtte. Lægeforeningen har også foreslået, at man støtter ansættelse af praksispersonale og udbedring af lokaler i områder truet af lægemangel. Den model kunne vi godt mingelere lidt og måske leje lokaler og udstyr til en lægepraksis ud til en læge.
Valgår
Til november er der valg til regionsrådene. I Enhedslisten Region Hovedstaden går vi blandt andet til valg på bedre arbejdsvilkår for sundhedspersonalet og mindre ulighed i sundhed. Som sundhedsfaglige er det selvfølgelig noget, der ligger os meget på sinde, og hvis vi kommer i Regionsrådet, vil vi arbejde for et sundhedsvæsen, hvor vi kan se både personale og patienter i øjnene.
God 1.maj!
