VALGGRUNDLAG 2017: De økonomiske rammer

Regionerne kan ikke selv udskrive skatter, men har som udgangspunkt kun de penge, som Danske Regioner forhandler sig frem til ved de årlige økonomiforhandlinger. Hvert år er det for lidt til et sundhedsvæsen, som får stadig flere opgaver.
Dertil kommer det årlige krav om, at hospitalerne skal levere to procent flere behandlinger, at der er loft over, hvor mange af deres egne penge, regionerne må bruge til anlæg, ramme for pris- og lønudvikling og omprioriteringsbidrag. Nye hospitalsbyggerier skal medføre mere effektive arbejdsgange, som forhåbentlig bliver til gavn for patienterne, men forventningen fra regeringen er også, at de skal give besparelser på økonomien.

Garantier for udredning og behandling, pakkeforløb og ”gaver” på Finansloven kan være en fordel for de patientgrupper, de kommer til gode, men betyder, at andre patientgrupper bliver ladt i stikken og begrænser hospitalernes mulighed for at planlægge ud fra faglige vurderinger.

Det er et økonomisk og demokratisk problem, at regionerne er underlagt statslig styring i detaljer. Det fører ofte til, at administrationen og det politiske flertal i Hovedstadens Regionsråd føler sig tvunget til at finde penge på andre måder. Det kan være OPP (Offentlig Privat Partnerskab), private fonde eller finansiel leasing. Enhedslisten fører en ofte lidt ensom kamp mod denne afhængighed af private midler og en stigende leasinggæld, der belaster midlerne til drift, det vil sige personale. Dog er det lykkedes at få opbakning til at reducere brugerbetalingen til et minimum, at begrænse udgiften til dyre privatklinikker og bruge reserverne i slutningen af året til at betale af på leasinggælden.

Vi vil i Danske Regioners bestyrelse arbejde for et nej til yderligere krav om effektivisering og flere opgaver, uden at der følger penge med. Og vi vil sammen med Enhedslistens folketingsgruppe og de øvrige enhedslistemedlemmer i regionerne stille krav om, at regeringen lader økonomi følge med, hver gang der stilles krav om nye behandlinger og ny dyr medicin til patienterne. Vi vil ikke acceptere flere gaver og hovedløse garantier.

Regionernes fremtid

Kommunalreformen og dermed regionerne har ti års jubilæum i 2017. Det burde give anledning til at evaluere, reflektere og overveje fornyelse.
Ved valget i 2015 sagde Lars Løkke Rasmussen fra Venstre, at han ville give regionerne en chance på fire år. Hvis de ville overleve, skulle de leve op til syv krav på sundhedsområdet: Kortere ventetider, mere lighed i sundhed og mindre overbelægning, rettidig kræftbehandling, patientansvarlig læge, fokus på demens og kroniske sygdomme. Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, mener, at det kan regionerne godt levere. Der står ikke noget om kravene i regeringsgrundlaget eller regeringens 2025-plan. Dansk Folkeparti, dele af Venstre og Konservative vil stadig nedlægge regionerne og overføre ledelsen af hospitalerne til staten.

Enhedslisten ønsker, at regionerne og regionsrådene skal overleve. Vi kan ikke se en centralisering, statslig styring eller hospitalsbestyrelser som bedre alternativer. Vi ønsker at sætte regionerne fri med en bedre, selvstændig og forudsigelig økonomi, som vi som politikere kan styre efter.

Vi ønsker, at regionerne skal have mulighed for at udskrive skat, have flere opgaver på miljø- og trafikområdet og have opgaverne på det specialiserede socialområde tilbage fra kommunerne. Til gengæld behøver erhvervsfremme ikke at være en del af regionens opgaver.

En rød og grøn region

Sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden står over for store udfordringer i form af flere kronisk syge, flere ældre, en voksende befolkning, stadig flere og mere avancerede behandlinger, dyr medicin og et stort behov for mere sammenhængende forløb for patienterne. Vejen frem er ikke kortsigtede beslutninger, baseret alene på økonomi eller kontrol og straf.

I stedet ønsker vi, at sundhedsvæsenet skal bygge på personalets arbejdsglæde, faglige viden og engagement og viljen til reelt at inddrage patienter og pårørende. Det giver færre fejl, lavere sygefravær, færre genindlæggelser og vil derfor øge effektiviteten og gavne økonomien. Men det kræver en anden politik, end flertallet fører for tiden. Og det kræver flere ressourcer. Sammen med Enhedslistens medlemmer i de øvrige regionsråd og i Folketinget og sammen med andre partier og organisationer vil vi kæmpe for flere ressourcer og en anden styring af sundhedsvæsenet.

Det stigende ressourceforbrug, forurening og klimaproblemer er andre udfordringer for vores region. Enhedslisten mener, at det er nødvendigt med en grøn omstilling. Kommunerne og regionen er så småt i gang, men vi vil presse på for at sætte mere ambitiøse mål, så fokus bliver flyttet fra grøn vækst til grøn omstilling.