Valggrundlag 2017: Regional udvikling og trafik

Ca. 1 milliard kr. eller omkring tre procent af Region Hovedstadens budget går til regional udvikling. Men der kommer en del ekstra midler fra EU, vækstforum, kommunerne, staten og private.

Indtil nu har et flertal af politikere prioriteret erhvervsfremme, forskning og vejanlæg, ofte i form af privat og offentligt partnerskab (OPP).
Mens Enhedslisten prioriterer penge til kollektiv trafik og miljøet og på at understøtte ungdomsuddannelserne i regionen.

En forbedring af den kollektive trafik skal sikres dels gennem regionen, men også med bidrag fra kommuner og stat.

En forbedring af miljøet handler dels om en fossilfri fremtid, en klima- og energistrategi med energibesparelser og vedvarende energikilder, rent vand, mere økologi og bæredygtig ressourceanvendelse. Men der er ikke mange penge til det, selv om en del af det kan finansieres af sundhedskassen. Det vil sige, at hospitalerne skal omlægge til grøn drift og investering, hvor det kan lade sig gøre.

Kollektiv trafik

Regionen har et stort behov for persontransport, og det vil stige, blandt andet fordi befolkningen forventes at stige med syv procent de næste ti år og 11 procent i løbet af 25 år. Det vil sige, at befolkningen i Region Hovedstaden er vokset med omkring 320.000 i 2041. Hvis ikke de mange mennesker skal spilde tid på at sidde i en bil og ødelægge miljøet, skal det være meget mere attraktivt at bruge kollektiv trafik.

Der skal være flere, hurtigere, bedre og billigere forbindelser med tog, letbaner og busser og bedre forhold for cyklende. I tyndt befolkede områder skal telebusordninger eller lignende udvides, så ingen skal tvinges til at have en bil. Man skal kunne bo overalt i regionen uden bil.

Et flertal af politikerne i regionsrådet har besluttet, at regionen maksimalt må bruge 500 millioner kr. om året på kollektiv trafik: Busser, lokaltog og letbane. Enhedslisten vil gerne bruge flere af de regionale midler på kollektiv trafik.

Indtil nu har det samme flertal af politikere i regionsrådet sammen med politikere i kommunerne opstillet en ønskeliste til staten med blandt andet flere motorveje og faste forbindelser. Det vil medføre flere biler på vejene, ødelægge bymiljøer og plastre naturområder til med asfalt. Enhedslisten støtter derfor ikke udbygningen af motorveje, Ring 5, Havnetunnelen, Femern-forbindelsen eller en fast forbindelse til biler fra Helsingør til Helsingborg.

Dertil kommer, at disse trafikanlæg er enormt dyre, og det vil gå ud over de bedre og billigere løsninger med kollektiv trafik.

Et flertal i Regionsrådet har også på deres ønskeliste en forbedring af S-togene, kystbanen, regionaltogene og letbaner. Ønsker som Enhedslisten støtter. Ligesom Enhedslisten støtter ønsket om billige færgebilletter til Bornholm.

Enhedslisten vil gerne arbejde på en flerårig trafikplan for kollektiv trafik sammen med kommunerne og Folketinget. Tilgængeligheden er her central; mennesker med handicap skal have samme adgang til kollektiv trafik som alle andre.

Letbaner og elbusser

Region Hovedstaden er med i etableringen af en letbane i ring 3. Det startede med en principbeslutning om anlæg og drift af letbanen i sommeren 2013 mellem staten, regionen og 11 kommuner. Det er selskabet Hovedstadens Letbane I/S, der bygger og driver letbanen. Dog træder staten ud af selskabet, når byggeriet er færdigt i 2023/2024.

Det hele startede med en plan og en bestilt rapport, som DTU udarbejdede i 2013 om potentialet for flere letbaner i hovedstadsregionen. Enhedslisten vil gerne arbejde videre med planer om flere letbanelinjer.

Det er på tide at omprioritere

Staten har de seneste 25 år brugt 132 milliarder kr. mere på veje og asfalt end tog og skinner, (ifølge ’Langt fra Borgen’ 13.oktober 2016).
I løbet af de seneste 10 år er der i regionen i alt investeret 42 milliarder kr. i veje og 23 milliarder på baner, heraf de fleste på metro (ifølge tal fra Danmarks Statistik 2004-2014).

Så det er på tide, at der kommer flere investeringer i baneanlæg og flere penge til driften af kollektiv trafik fra stat, region og kommuner.

Det kunne fx være en linje fra Glostrup (et stop ved Ring 3 linjen), forbi Hvidovre Hospital, Ny Ellebjerg station, over Amager (evt. forbi hospitalet) og til lufthavnen.

Københavns kommune er i gang med en udredning om en letbane på Frederikssundsvejen, en linje fra Nørrebro station til Gladsaxe Trafikplads. Der arbejdes hen imod, at Københavns politikere i 2018 skal træffe en principbeslutning om, hvorvidt der skal være en letbane på Frederikssundsvej eller ej.

Letbanelinjen i ring 3 kan også forlænges nordpå og sydpå.

Man kan alt i alt etablere 3-5 letbanelinjer i løbet af de næste 10-15 år. Letbanelinjer der forbindes med hinanden, med S-tog og metro-stationer. Letbanelinjer der sammen med busudviklingen kan sikre effektiv kollektiv trafik.
Det kan fx være busser der kører i særlige busbaner, A- og S-busser, eller BRT (Bus Rapid Transit) – lange busser med mange døre, hvor alle kan gå ud og ind af de samme døre, busser der køre på el. Stoppestederne kan være med en slags perroner, således at på- og afstigning kan foregå i samme niveau som bussernes gulve. Det giver en lettere og hurtigere på- og afstigning samtidig med, at det giver fuld adgang for kørestolsbrugere, barnevogne og gangbesværede.

Der vil også fremover være brug for mindre busser, der forbinder de overordnede linjer og sikrer transport i mindre tæt bebyggede områder. Der er især brug for busser, der kan sikre uddannelsessøgende transport til skolerne og praktikpladser. Ligesom der er brug for forskellige former for telebusordninger. Samtidig skal der også være bedre informationer om rejseplaner og mere sammenhængende plan ved skift mellem de forskellige typer af transportmidler.

Fossilfri transport

En fossilfri transport i fremtiden kræver investeringer og planlægning nu. Regionsrådet har som mål, at transportsektoren i regionen skal være helt fri for fossile brændstoffer i 2050. Et ambitiøst mål som Enhedslisten kan støtte og gerne vil fremme, men det kræver også ændringer på folketingsplan. Fx flere investeringer i bæredygtig kollektiv trafik, færre afgifter på elbiler, lavere billetpriser, stop for anlæg af motorveje, ændringer i transportfradrag og afgifter. Regionen og kommunerne kan fremskynde processen.

Målsætninger i andre nordiske trafikselskaber

• Oslos offentlige trafikselskab, Ruter, har et mål om fossilfrihed i 2020.
• Skånetrafiken i Sverige har besluttet, at bybusser skal være fossilfri fra 2015, og regionale busser fra 2018.
• DSB har et mål om CO2-neutralitet i 2030.
• Metroen vil undersøge, om udledningen pr. personkilometer kan halveres fra 2008 til 2020
• Movia: Busdriften skal være fossilfri i 2030, og allerede i 2019 indføres eldrevne eller tilsvarende busser. Kilde: Movias ’Forslag til trafikplan 2016’ https://www.moviatrafik.dk/om-os/publikationer/trafikplan/forslag-til-trafikplan-2016

Problemer med trængslen

I forbindelse med beslutningerne om flere vejanlæg og faste forbindelser er argumenterne ofte, at trængslen på vejene forhindrer vækst. Det hedder fx, at trængslen i 2025 forventes at betyde, at bilisterne spilder over 18 millioner timer på at sidde i kø i regionen, og det koster samfundet milliarder af kroner. Hvordan kan det nu være? Jo, det bliver dyrere for virksomhederne, når det drejer sig om transport af varer og andet i virksomhedens arbejdstid. Men pendlingen mellem bopæl og arbejde eller uddannelse foregår i fritiden.

Trængslen i Storkøbenhavn ligger i den lave ende sammenlignet med lignende byer i andre lande. Men der er bilkøer og ventetid i myldretiden. Indimellem skyldes trængslen biluheld og vejarbejde. Men løsningen er ikke flere vejanlæg. Erfaringerne viser, at bedre muligheder for bilisterne vil føre til flere biler på vejene.

De samfundsøkonomiske omkostninger ved bilpendlernes ventetid på grund af trængsel er et fiktivt regnestykke.
Om forsinkelsestiden for busserne på vejene hedder det, at det er sværere at beregne, da den oftest er indlagt i bussernes køreplaner.

Gevinster ved faste forbindelser?

Det politiske flertal ønsker flere faste forbindelser til Sverige eller Tyskland. Fx en Helsingør- Helsingborg forbindelse (HH-forbindelse) med tog til persontransport og en forbindelse til personbiler og lastbiler.
Her opstilles lignende fiktive regnestykker som ved trængslen. Altså sparet kørselstid er en samfundsgevinst, og et større arbejdsmarked betyder øget arbejdsudbud, og det giver vækst. Et øget arbejdsudbud betyder flere arbejdssøgende end arbejdspladser, at arbejdsgiverne får flere lønmodtagere at vælge imellem, og det betyder i liberale økonomers regnestykker, flere kvalificerede lønmodtagere til en lavere pris. Dermed presses lønmodtagernes vilkår.

I nogle udregninger forlyder det, at samfundsgevinsten overstiger udgifterne. Det er dog sådan, at udgifterne er reelle for staten (det offentlige), mens de samfundsøkonomiske gevinster er fiktive regnestykker.
Enhedslisten støtter ikke disse forbindelser. De er dyre og fører til øget biltrafik.

Cyklisme

Cyklisme er billig, sund og giver plads i vores byer. Cyklismen skal styrkes i hele regionen. Flere, bedre og bredere cykelstier vil skabe mere sikkerhed og få flere til at cykle. Især er det vigtigt at sikre skoleveje til folkeskoler og ungdomsuddannelser, så flere børn og unge får et naturligt forhold til cyklen og trafikken og fysisk aktivitet i hverdagen. Man kunne fx lave en konkurrence om, hvilken kommuner i regionen der er de bedste cykelkommuner.

Supercykelstier og cykelruter indebærer bedre forhold for de cyklende ved at udjævne terræn og bygge broer over og tunneller under krydsende trafik, kombineret med til- og afkørselsramper. Så vil fx ti km føles mere overkommeligt.
Der skal være gode, sikre parkeringsforhold for cykler ved stoppesteder og stationer, og der skal være store tydelige skærme, der viser næste afgange. Cyklen skal kunne låses fast til stativet, og cykler skal stå med afstand til hinanden, så håndbremser og gearskifter ikke ødelægges. I flere europæiske storbyer har man etableret åbne cykelparkeringshuse ved store kollektive trafikknudepunkter.

Cykler skal være gratis at tage med i den kollektive trafik, og der skal etableres flere muligheder for at låne eller leje en bycykel.

Uddannelse

Regionen har via beslutningen om en Revus (Regional- Vækst- og Udviklingsstrategi for 2015- 2018) besluttet, at 25 procent af en ungdomsårgang i regionen skal tage en erhvervsuddannelse i 2020. I 2016 var det 14 procent der gjorde det, så der er langt til målet. For Enhedslisten er det væsentligste, at alle unge får en uddannelse, og at der er et rigeligt udbud af uddannelser, også geografisk spredt, og videreuddannelsesmuligheder for alle. Regionen har gjort en indsats for at få flere i erhvervsuddannelse, flere i praktik og andre initiativer. Det har kostet i alt ti millioner kr. Det har Enhedslisten støttet.

Regionen har også vedtaget gode sociale klausuler og kædeansvar i byggerier.

Erhverv og forskning

I Region Hovedstadens budget for 2017 står der, at 114 millioner kr. går til erhvervsudvikling, herunder til Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen (ca. 40 millioner til hver) og 11 millioner kr. til Greater Copenhagen. Men giver også direkte eller indirekte støtte til erhvervslivet. Fx støtte til at fremme internationale sportsbegivenheder, turisme, 40 millioner kr. til Revus (Regional- Vækst- og Udviklingsstrategi for 2015-2018) og et EU-kontor. Administrationen til regional udvikling består af 220 ansatte og koster 108 millioner kr. om året. Enhedslisten har ved budgetforhandlingerne foreslået, at der flyttes midler fra erhvervsstøtte til kollektiv trafik og jordrensning.

Der gives også penge fra de regionale midler til forskning, da det siges at give vækst. Men de fleste penge til forskning går til sundhedsområdet, og omkring 58 millioner kr. af forskningsmidlerne kommer fra universiteter, fonde og private virksomheder.