Foredrag: Tidlig indsats: Børns og familiers trivsel

Foredrag: Tidlig indsats: Børns og familiers trivsel

Hvornår

26/04/2021    
17:00 - 18:30

Enhedslisten i Region H inviterer dig til et spændende virtuelt foredrag om sundhedsplejens vigtige betydning v/ forsker Miriam Wüst (KU):

Tidlig indsats: Børns og familiers trivsel – med et særligt fokus på sundhedsplejens betydning.

Kom og bliv klogere på betydningen af det universelle sundheds- og velfærdstilbud, som sundhedsplejen er. Foredraget afholdes i anledning af ’ Forskningens Døgn’ og vil derfor være med en videnskabelig og forskningsmæssig tilgang.

Foredraget foregår på Zoom. Hvis du ikke har fået et link tilsendt så kontakt os på: [email protected]

Miriam Wüst vil fortælle om sin forskning om sundhedsplejen i Danmark og betydningen af tidlige indsatser for børn og familier. Hendes forskning viser blandt andet, at der er vigtige positive langtidseffekter af den danske sundhedsplejerskeordning.

Foredraget vil blandt andet komme rundt om følgende:

  • Sundhedsplejen i historisk perspektiv og sundhedsplejen i dag.
  • Hvad ved vi om effekterne af sundhedsplejen for børn og deres familier?
  • Tidlig og forebyggende indsats i børnefamilier – hvad ved vi virker?
  • Hvorfor er det vigtigt, at der er forskning på områder som dette?

Lidt om Miriam Wüst og hendes forskningsområde
Miriam Wüst er lektor på KU, har en PhD i økonomi og er tilknyttet VIVE som seniorforsker. Du kan læse mere om hendes forskning her og her.

Hendes forskning beskæftiger sig med familie- og sundhedsøkonomi. I flere projekter har hun undersøgt hvordan forældres investeringer på den ene side og offentlige ydelser og programmer på den anden side påvirker børns helbred, uddannelse og andre socioøkonomiske outcomes – på kort og langt sigt.

Hendes studier har bl.a. vist, at der er vigtige positive langtidseffekter af sundhedsplejerskeordningen i Danmark, at indlæggelser og omsorg omkring fødslen påvirker børns sundhed, skolepræstation og forældres investeringer, og at fædres bidragspligt til børn, de ikke bor sammen med, påvirker deres (og mødres) adfærd.’ (fra VIVE)