Politiken Sundhed 8.oktober
Forfatter: Marianne Frederik, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden
Opgaverne stiger, men pengene er ikke fulgt med. Der mangler bedre normeringer, uddannelse af flere forskellige faggrupper samt inddragelse af hele familien i de rette omgivelser.
Den ene undersøgelse efter den anden viser, at et stigende antal børn og unge mistrives.
Det kommer til udtryk på mange måder for eksempel ensomhed, søvnproblemer, isolation, selvskade, spiseforstyrrelser, angst, depression, stress, misbrugsproblemer, selvmords-tanker og så videre. De fleste af dem, der har et mentalt dårligt helbred, vil have gavn af en forebyggende indsats, og det er i gang.
Der er brug for en aktiv og støttende indsats, især overfor sårbare familier.
Det gælder under fødselsforberedelsen og den første tid af barnets liv og forældrenes barselsperiode, hvor der skal være støtte fra jordemødre og sundhedsplejersker.
I folkeskolen kan der være tilknyttet sundhedsplejersker og på ungdomsuddannelserne psykologer. Dertil kommer rådgivning via internettet og på være- og bosteder for unge i lokalsamfundet. Ligesom pædagogisk, psykologisk rådgivning kan hjælpe i kommunerne.
Den tidlige forebyggende indsats er uhyre vigtig og har været underprioriteret i noget tid.
I Region Hovedstaden er der fokus på at fremme mental sundhed og undgå mistrivsel blandt børn og unge, det sker i samarbejde med kommuner og organisationer, via en sundhedsaftale, en treårsplan for psykiatrien, og blandt andet mindhelper.dk, der er en internetbaseret rådgivning til unge.
Hver 10. ung har i dag en psykisk lidelse, og udgifterne til hjælp og støtte vokser år for år. Det er vanskeligt at gennemføre de fine målsætninger med de stigende antal opgaver og de stramme økonomiske rammer. Flere skal uddannes og efteruddannes inden for området.
Stigende antal i psykiatrien og færre ansatte
Et stigende antal børn og unge bliver henvist til behandling i psykiatrien, og i flere år har det været meget vanskeligt at følge med. Således har udredningsretten inden for 30 dage, været meget vanskelig at overholde i en række år i Region Hovedstaden. Men det er ved at ændre sig, så langt de fleste børn og unge nu bliver udredt inden for de 30 dage. De fleste bliver behandlet ambulant.
I løbet af de seneste cirka 5 år er antallet af patienter i børne- ungepsykiatrien i hele landet, vokset med 33 procent for ambulante tilbud og 25 procent for indlagte samtidig med, at ressourcerne ikke er fulgt med. Omkring 25 procent bliver genindlagt, og mange sundhedsfaglige personer mener, at alt for mange bliver udskrevet for tidligt. Og der mangler passende tilbud i lokalmiljøet til at understøtte og rådgive familierne og de unge. I Region Hovedstaden er der opsøgende, udgående teams, der hjælper de unge med at fastholde deres behandling og etablere en mere stabil tilværelse efter indlæggelse.
Men de manglende senge, den hurtige udskrivning og det stigende antal patienter presser helt klart behandlingen.
Nødvendig renovering og mere personale
I Region Hovedstaden er der planer om at samle indlæggelserne for børn og unge ét sted, i Glostrup, med et nybyggeri. Der er brug for nye rammer til en helhedsorienteret indsats, hvor hele familien inddrages. Der skal være plads til både børn, de unge og hele familien. Der skal være plads til samvær og forskellige aktiviteter. Der skal være bedre lydisolering, så der kan være ro til at hvile og sove, også når enkelte personer har det mindre godt og reagerer mere højlydt. Sådan er det ikke i dag.
Der brug for forskellige faggrupper i behandlingen – både sundhedsfagligt personale og personer som ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere og pædagoger med flere. Der er brug for peers- og recovery-mentorer det vil sige personer, der tidligere har været indlagt eller har været pårørende. Hovedmålsætningen i Region Hovedstaden psykiatri er: »Mennesker med psykisk sygdom mødes som ligeværdige partnere, der har indflydelse på egen behandling og tilbydes et recovery-orienteret og sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet.«
Men det kan være vanskeligt med de stramme økonomiske rammer, der er i dag.
Enhedslisten har på Christiansborg stillet forslag om 1 milliard kroner ekstra til hele den almene psykiatri i 2020. Mange aktører har sagt tak for det, det er der brug for. Andre mener, at forslaget er for detaljeret. Måske, men alt er til forhandling. Og efter min mening er der brug for at øremærke midler til ekstra senge og mere personale i psykiatrien, som det første. Dernæst kommer den 10-årige psykiatriplan, hvor organisationerne inddrages.
