Af Erdogan Mert, medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden for Enhedslisten

I Region Hovedstaden stiger antallet af personer, der har brug for psykiatrisk behandling markant. Den nuværende kapacitet af personale er langt fra tilstrækkelig til at behandle alle de borgere, der har et behov.

For eksempel er henvisninger til Børne- og Ungdomspsykiatriens ambulatorier steget markant i de seneste år. Antallet af henvisninger i 2022 er mere end fordoblet sammenlignet med 2014. Uden der dog er sket opnormering personalemæssigt. Der er ikke fulgt tilstrækkeligt med midler med det stigende behov for behandling. Det resulterer i, at det interne udgiftspres fortsætter med at stige, da der kommer stadig flere patienter, der ikke er kapacitet til. Politisk risikerer man ikke at kunne opfylde behandlingsgarantien på en måned, for selvom der løbende afsat midler til børne- og ungdomspsykiatrien, er det langt fra nok til at imødekomme behandlingsbehovet. Det politisk fastsatte mål i Region Hovedstaden er, at 95 % af udredningsretten skal være overholdt. Desværre er andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage fortsat på et lavt niveau med 43 % i 2022.

Helhedsorienteret behandling
Vi skal have de lange ventelister til børne- og ungdomspsykiatrien til udredning bragt ned, men samtidig skal der også være et velkvalificeret behandlingstilbud. I dag må mange patienter desværre kigge langt efter den efterfølgende behandling, når de er blevet udredt.

Konsekvensen af den lange ventetid til behandling betyder, at mange børn og unge i ventetiden når en alder, hvor de må overgå til behandling i voksenpsykiatrien. Det er uhensigtsmæssigt og uværdigt.

Voksenpsykiatrien døjer i forvejen med mange udfordringer: De har særligt svært ved at rekruttere nye medarbejdere, hvorfor det bliver nødvendigt at lukke sengepladser, særligt i sommerperioden, hvor alle medarbejdere skal afvikle de tre ugers sommerferie, som de har krav på. Alt i alt er medarbejderne udsat for et ekstremt presset arbejdsmiljø, som medvirker til sygemeldinger, opsigelser og øget risiko for at begå fejl i patientbehandlingen.

Mere tværfaglighed og fokus på kompetenceudvikling
Selv om der mangler personale, lykkes det dog at ansætte, men ofte nyuddannede. Det kræver særlig fokus på gode introduktionsforløb og løbende kompetenceudvikling og systematisk supervision.

Vi bliver også nødt at se på, om vi kan organisere arbejdet anderledes, så vi udnytter de tværfaglige kompetencer bedre og optimalt. Vi skal have alle faggrupper mere i spil. Fx kan ergo- og fysioterapeuter få en større rolle i forhold til koordination af ind- og udskrivelse.

Undersøgelser viser fx, at sansestimulering kan reducere stress og aggressivitet hos patienter, ligesom Sundhedsstyrelsen også peger på sansestimuli som et redskab til at nedbringe brugen af tvang.

Derfor vil vi i Enhedslisten arbejde for, at systematisk brug af sansemodulation udbredes til alle psykiatriske afdelinger. Her har ergoterapeuter de rette kompetencer. De kan udarbejde sanseprofiler og iværksætte sansemodulerende behandlinger, der kan hjælpe med at helbrede patienter med en svær psykisk lidelse uden brug af tvangsmedicinering og bæltefiksering.

Det er også vigtigt at inkludere patienter i meningsfulde aktiviteter, der både træner krop, hjerne og sanser under indlæggelsen og tage vare på de efterfølgende indsatser, når patienten bliver udskrevet og overgår til kommunens tilbud. En koordinerede indsats er afgørende for et effektivt og værdigt patientforløb. Der skal i højere grad, end det er i dag, være sømløse overgange fra region til kommune.

Tværfaglighed, der virker
Tværfagligheden eksisterer heldigvis allerede.

I voksenpsykiatrien har vi F-ACT-teams[1], der sikrer at patienten altid ser de samme kontaktpersoner og møder et kendt ansigt.

Opus-teams med fast tilknyttede kontaktpersoner til patienter fungerer faktisk ret godt. Derfor har regionsrådet bevilliget yderligere 24 mio. kr. til bl.a. for at Justere og harmonisere kriterier for adgang til OPUS[2]-ambulatorier i Region Hovedstad Psykiatri, således at alle patienter i aldersgruppen 18-35 år med debuterende skizofreni får adgang til OPUS-behandling. Fremadrettede indsatsområder bør være at der tilføres F-ACT- og OPUS-ambulatorierne flere speciallæger, specialpsykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter og kontaktpersoner.

Der er også brug for at inddrage andre faggrupper for at styrke patientens deltagelse til ” meningsfulde gøremål”. Vi vil løse opgaven ved at afsætte flere midler til at ansætte bl.a. ergoterapeuter.

[1]F-ACT team (team der yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom)

[2] OPUS – Opsøgende behandling af psykotiske unge