Tormod Olsen, medlem af Regionsrådet
Det er tid til at stille skarpt på drikkevandssituationen i Region Hovedstaden. De mange forurenede grunde udgør en stadig større trussel for det rene drikkevand, vi tager for givet løber ud, når vi tænder for vandhanen.
Erhvervslivet og bønderne har op igennem tiden brugt giftige stoffer, hvilket har resulteret i en række mindre og større forureninger – de mest grelle er kendt som generationsforureningerne og er estimeret til at ville koste over 50 millioner kroner at få renset. Som lovgivningen er nu, kan de ansvarlige ikke stilles til ansvar, så samfundet betaler regningen.
Der bliver dog ikke sat penge nok af til oprensning af de mange forurenede grunde, og derfor er det kun planen at redde 85% af drikkevandet i 2030. Dertil hører, at nye fund af pesticider nok gør situationen endnu værre.
I Ledøje har de allerede følt konsekvenserne, da deres vandværk blev lukket i sommer, og de måtte hente vand i dunke på torvet.
Det siger sig selv, at det rene drikkevand er en livsvigtig resurse, og oprensningsindsatsen burde som minimum fordobles, hvis vi vil være sikre på at have adgang til drikkevand i fremtiden, vi ikke bliver syge af. Og et mål på 85% rent drikkevand i 2030 er langt fra ambitiøst nok.
Men vi skal ikke kun kigge bagud, hvis vi skal sikre fremtidens drikkevand. En måde at beskytte vandet mod pesticider er at omstille landbruget til økologi og forbyde de sprøjtegifte, der i sidste ende havner i vores grundvand. Vi skal også plante mere skov, da arealer med skov har renere grundvand, fordi der ikke forurenes særlig meget.
I den budgetaftale, der lige er indgået i Region Hovedstaden, er der da også sat penge af til en indsats omkring pesticider i drikkevandet. Men hvis vi i regionen skal gøre os forhåbninger om at få renset generationsforureninger som Collstropgrunden i Hillerød, hvilket vil koste i omegnen af 250 millioner kroner, er der brug for midler fra regeringens side.
