Marianne Frederik, regionsrådsmedlem
Statsministerens nytårstale var fyldt med patos om krig og kriser, med citater fra Ingemann og Tove Ditlevsen. Samtidig med, at hun understreger, at alle skal bidrage til løsningerne. Og vi kan se, at regeringsgrundlaget indebærer en ulige fordeling, så det ikke bliver alle der bidrager. Ja, så ved jeg, at vi har en ny Mette Frederiksen. Jeg frygter, at meget af det der blev gennemført af den tidligere regering og støttepartierne nu bliver brudt ned.
Så, hvad gør vi nu? Os der ønsker en ambitiøs og retfærdig klimapolitik, samt mere lige vilkår via progressiv beskatning og en offentlige velfærdssektor? Jeg mener, at de partier, organisationer og bevægelser, der ønsker en anden retning, må stå sammen. Det gælder også i regionerne og kommunerne. Vi skal reagere og stille alternativer til den centralt styrede, højreorienterede politik. Der skal ikke mange ’løsgængere’ til i Folketinget, førend flertallet er væk. Vi må gøre vores til at det bliver en kortvarig regering.
Frihed?
Både i nytårstalen og regeringsgrundlaget tales der en del om frihed og frisættelse. Det vil da være dejligt, hvis regionerne fik tilstrækkelig økonomi til større frihed. I dag er der f.eks. et anlægsloft og det giver, når der er kæmpe prisstigninger på materialer, forsinkelser i leveringer og mangel på arbejdskraft. Det betyder, at nødvendig vedligeholdelse og reparationer udskydes. Det betyder, at byggerier bliver væsentligt dyrere, og det kan føre til leasing eller låntagning, der går ud over driftsopgaverne; medmindre staten bidrager til finansieringen. Jeg gør opmærksom på, at den statslige medfinansiering af kvalitetsfondsbyggerierne ikke har fulgt med de reelle prisstigninger indenfor hospitalsbyggerier.
Det samme gælder indenfor anlæg af kollektiv transport, letbane og BRT-løsninger. Her er der brug for statslig medfinansiering. Ligesom vi venter på ’metrodrift’ af S-togene, forbedret lokaltog, samt fortsat støtte til at bremse biltrafikken og støj, og styrke cyklismen. Det er ikke nok at vente på flere elbiler; de tager plads og støjer på motorvejene.
Regioner og kommuner venter også på en ændring, så det bliver lettere at etablere solceller på tagene. Ligesom vi gerne vil være fri for de meget tidskrævende og ressourcetunge udbud af f.eks. rengøring, ambulancedrift mm. Der alligevel ender med monopollignende tilstande, og ikke billiggør driften.
Frihed til at vælge?
Indenfor sundhed og psykiatri er der brug for både akutpakker og varige økonomiske løft for at kunne gennemføre flere frie valg, for at sikre tid til kerneopgaverne, for at inddrage medarbejdernes og organisationernes engagement. Regeringen har afsat 2 mia. kr. til en akutpakke i 2022-2024. Ikke helt nok, men godt at man vil samarbejde med regionerne herom, da mange af forslagene også er noget Region Hovedstaden arbejder med.
Der er afsat ekstra beløb til psykiatrien, fint. Men ikke helt de 5 mia. kr. som tidligere har været omtalt som nødvendige. Jeg håber, at det stadig ligger fast, at de tidligere aftalte (få) midler kommer ud til psykiatrien nu, og vi ikke skal vente på yderligere forhandlinger.
Der omtales flere forskellige arbejdsgrupper og komiteer, så det er vanskeligt at vide, hvad der egentlig gennemføres. Der er også mange hensigtserklæringer som f.eks. mindre kontrol og bureaukrati og øgede valgmuligheder.
Det lyder jo godt, men det er bekymrende, når det hedder, at borgerne frit skal kunne vælge mellem privat og offentlig velfærd. I dag er der alt for meget ulighed i sundhed; bl.a. fordi nogen får betalt sundhedsydelser via private forsikringer. De ’lette’ operationer og behandlinger gennemføres i det private, og de kommer forrest i køen, mens andre med ’mere komplicerede’ behandlinger må vente.
Det er godt, at der sættes fokus på bedre sociale tilbud til de mest udsatte grupper, men det gælder også indenfor sundhedssektoren. Ligesom der er behov for at støtte dem, der har svært ved at forstå fagsproget og finde rundt i sundhedssystemet, samt behov for bedre og gratis tolkning til dem, der har brug for det. Det mangler. Og vi må gøre vores til at skabe mere lighed i sundhed.
