Sundhedsmonitor 13. december 2023
Annie Hagel, medlem af sundhedsudvalget i Region Hovedstaden for Enhedslisten
At være indlagt i eget hjem er sikkert godt for mange – men der er nogle ubesvarede spørgsmål.
Flere ambulante behandlinger, flere operationer om dagen, færre indlagt på hospitalerne og i stadig kortere tid.
Sådan har udviklingen været de seneste 10-20 år. Og den nyeste tendens er, at flere patienter skal indlægges i eget hjem.
Der er ingen tvivl om, at det er bedst for mange ikke at blive indlagt på et hospital. Man kan faktisk blive syg af at være på hospitalet, og det er ikke godt for hverken fysikken eller humøret at ligge for længe i en seng.
Den amerikanske forsker og cheflæge David Levine, der talte ved Dansk Selskab for Patientsikkerheds konference i november, forudser, at der i fremtiden vil være akutmodtagelser, operationsstuer og intensivafdelinger, men ikke medicinske afdelinger på hospitalerne.
I stedet skal patienterne blive i eget hjem, hvor de hver dag får besøg af sygeplejersker og en læge.
Han henviser til erfaringer fra Australien og Spanien og til sit eget studie fra Boston i USA, der tyder på, at det er mere sikkert for patienterne at blive behandlet i eget hjem. De bliver mindre syge, falder ikke og får den rigtige medicin.
Interessante projekter
Herhjemme er vi næppe på vej til at nedlægge de medicinske afdelinger. Men der er flere interessante projekter i gang.
På Nordsjællands Hospital i Hillerød kan patienter, efter at være indlagt akut med f.eks. lungebetændelse, fortsætte indlæggelsen hjemme med udstyr, så de selv kan måle blodtryk, puls, ilt i blodet og vejrtrækning og sende resultaterne til hospitalet via en app.
Patienterne får besøg af en sygeplejerske, og hver dag er der virtuel stuegang med en læge. Hospitalet er i gang med at indsamle resultater fra projektet og håber at kunne udrulle det til andre afdelinger.
På regionshospitalet i Viborg er det også akutafdelingen, der er i gang med et forskningsprojekt, som gør det muligt for patienter over 65 år at blive indlagt i eget hjem. Patienten får så en behandlingsplan, og det er herefter sygeplejersker fra kommunens akutteam, der kommer hjem til patienten, tager blodprøver og er sammen med patienten til den daglige virtuelle stuegang.
Ikke alle har et hjem som er egnet
Projekterne er lovende for patienterne. Men det afgørende er, at det er de rigtige patienter, der indlægges i eget hjem.
Det vil sige dem, der har egnede fysiske rammer, kan mestre de digitale løsninger og har pårørende, der kan og vil tage opgaven på sig.
Det er jo ikke alle, der har et hjem, som er egnet til at fungere som hospital eller er trygge ved at være indlagt hjemme – og det er ikke alle, der har pårørende, som magter omsorgsopgaven – eller pårørende overhovedet.
Spareøvelse eller tværtimod?
Så et vigtigt opmærksomhedspunkt er de pårørende. Hvad er deres opgave – hvilke forventninger har patienten og sundhedsvæsenet til dem? Hvilken støtte får de undervejs?
Hvordan undgår vi, at en partner eller en datter/søn, som har familie og arbejde at passe, føler sig presset til at tage opgaven på sig?
Jeg er på den ene side bekymret for, at den på mange måder gode idé at lade patienterne blive hjemme kan udvikle sig til en spareøvelse, selv om det ikke er intentionen.
Hospitalsindlæggelser er dyre – det er billigere at lade patienterne blive hjemme – eller er det? Bliver det i virkeligheden dyrere, fordi læger og sygeplejersker skal ud til patienterne? Eller det skal de måske ikke?
Bør min bekymring snarere være, at også de, der ikke er trygge ved det, overlades til pårørende og en computerskærm, fordi det koster både for mange penge og for meget personaletid at sende sygeplejersker og læger ud til de hjemmeindlagte patienter?
Hverken penge eller personale har vi jo for mange af i vores pressede sundhedsvæsen.
Tomme senge eller øget travlhed
Og hvis stadig flere skal behandles hjemme – vil der så stå tomme senge på vores hospitaler? Næppe for vi bliver stadig flere ældre og dermed også flere, der på et tidspunkt får brug for behandling både i eget hjem og i en hospitalsseng.
Altså kan behandling i eget hjem skaffe sengeplads til andre på hospitalerne – hvilket jo sådan set er godt for patienterne. Men hvad betyder det for personalet?
Hvis vi ikke får ansat flere af dem, får de i alt fald endnu mere travlt, end de allerede har.
Det er ikke for at være bagstræberisk (!), men bare en opfordring til at overveje konsekvenserne af den umiddelbart tillokkende løsning at lade flere blive behandlet i eget hjem.
