Marianne Frederik, regionsrådsmedlem
Formand for Udvalget for trafik og regional udvikling
Der er for tiden mange avisoverskrifter om lukning af busruter. Men der er ikke konkrete planer herom for de regionale busser.
Ja det er en trussel, fordi man ikke alle steder har set, at passagerne er vendt tilbage til tog og bus som før Corona-nedlukningen. Regeringen ville i første omgang kun betale kompensation for de to første måneder af 2022. Regioner og kommuner har derfor bedt om yderligere Covid-kompensation for resten af 2022 for 300 mio. kr., og har nu fået 125 mio. kr. Vi ved endnu ikke helt, hvor mange der tilfalder Region Hovedstaden.
Dertil kommer stigende brændstofpriser. Derfor vil regioner og kommuner nu gå til finansministeren for at bede om kompensation for de høje brændstofpriser. Og ja der er risiko for, at det bliver nødvendigt at skære i den kollektive transport, hvis ikke der kommer kompensation for de høje brændstofpriser. Men altså ingen konkrete planer herom.
Jeg har forstået det sådan, at politikkerne i regionen vil gøre meget for at undgå forringelser af bustransporten. Vi vil bruge kompensationsmidlerne fra staten samt evt. finde midlertidige midler inden for regional udvikling. I budgettet for 2023 er der ingen besparelser på busserne.
Brug for bedre busforbindelser og cykling
I regionen er det besluttet, at 20% flere skal bruge kollektiv transport eller cykling frem mod 2035. Til november holder regionen en trafikkonference om at få flere passagerer over i busser og tog. Alle nye busser skal være eldrevne, og regionen er godt på vej hermed.
Et pendlertjek viser, at det kan betale sig økonomisk, miljømæssigt og sundhedsmæssigt at tage bus, tog og cykel, men at det tager længere tid end bilen. Derfor er der brug for bedre og hurtigere forbindelser.
Enhedslisten støtter letbane og hurtigbusser som BRT for 400S og 200S samt andre lignende initiativer. Hurtigruter på tværs af banenettet og i kombination med stationerne og cykling.
Enhedslisten støtter en fortsættelse af regionens medfinansiering af supercykelsti-sekretariatet.
Enhedslisten arbejder for, at regionen søger de relevante puljer under Infrastrukturplanen, der kan fremme en grøn og sund udvikling af transporten.
Regionen har begrænsede midler, derfor er der brug for statslig støtte til kollektiv transport og cykling.