Altinget d. 5.december 2023
Det trækker ud med at gennemfører planer fra infrastrukturaftalen, som skulle optimere den kollektive trafik, skriver Marianne Frederik (EL).
Jeg er forarget, skuffet og vred over Transportministeriets langsommelighed med at gennemføre forbedringer af kollektiv trafik, sådan som det er vedtaget i Infrastrukturplanen fra 2021.
Der er indimellem tale om at bremse initiativer eller omgøre aftaler.
Enhedslisten var med i infrastrukturaftalen om kollektiv trafik, som eksempelvis omhandler flytning af Herlev station i tilknytning til Hovedstadens Letbane og ombygning af Hillerød station for at styrke lokaltogs forbindelser til blandt andet det nye hospital.
Men det trækker ud med at få det gennemført.
Nu ser det ud til, at regeringen løber fra aftale om et busbaseret kollektivtransportsystem, også kaldet et BRT-system, det blev indgået mellem kommuner, region og ministerium.
Ligeledes har alle trafikselskaber, ungdomsorganisationer og trafikudvalget i Region Hovedstaden foreslået en ny ungdomsrabat-løsning i 2021, som udskydes til en uvis fremtid.
Finansministeriet må afklare, hvorfor BRT-linjer bremses
Der har været flere forslag til BRT-linjer, som er lange hurtigbusser på el, der kører i egen vejbane og med perroner.
To BRT-linjer var med i infrastrukturaftalen. Det drejer sig konkret om 200S, en linje mellem Gladsaxe, Rødovre, Husum og Avedøre, og linjen 400S, som skal køre mellem Ishøj, Ballerup og Lyngby.
Når de to BRT-linjer står færdige, kan de fragte 3.000 flere passagerer dagligt.
Men nu ser det ud til, at regeringen bremser det.
I et fælles forståelsespapir fra 1.juli 2023, mellem de berørte kommuner, Region Hovedstaden og Transportministeriet, står der, at staten finansierer halvdelen og kommunerne den anden halvdel.
Det hedder videre, at ”det er en forudsætning for gennemførelse af BRT-projekterne, at medfinansieringen af anlæg sker uden for det kommunale anlægsloft”.
Dertil at det ”ligeledes er en forudsætning, at de lokale parter kan lånefinansiere anlægsudgifter, som udgangspunkt med 40-årig afdragsprofil”.
Det er sådan set samme betingelser som ved anlæg af metro og letbane, så det regner alle med. Men i løbet af efteråret 2023 kommer det frem, at det ikke kan lade sig gøre.
Det betyder, at kommunerne må spare på anlæg til skoler, børnehaver, cykelstier og lignende, hvis man vil investere i et BRT-system. Et svar fra Transportministeriet 6. november 2023 lyder:
”Det er ikke Transportministeriet, der har ressortansvaret for de økonomiske rammevilkår for kommuner og regioner, ej heller for de økonomiske rammevilkår for et eventuelt BRT-anlæg”.
Med kommunernes meget stramme budgetter hænger BRT-linjerne i en tynd tråd. Alle parter føler sig snydt. Derfor stiller Enhedslisten spørgsmål til finansministeren om at få afklaret denne misere.
Ungerabatkort udebliver
Igennem de seneste 10 år har andelen af unge, der bruger kollektiv transport, cykel og gang, været faldende. Mens har brugen af privatbil i aldersgruppen været stigende.
Derfor nedsatte Movia et ungeudvalg i 2021 og fremlagde en rapport, der anbefalede ét ungdomskort, der er digitalt og mere brugervenligt, med en ungerabat på 25 procent.
Kortet skulle gælde for unge mellem 16 og 24 år.
Udvalget for Trafik og Regional Udvikling i Hovedstaden sendte et brev til Transportministeren i august 2022. Efterhånden sluttede alle trafikselskaber op om forslaget.
Så kom der valg og en ny transportminister, og nu kan jeg forstå, at forslaget er skudt til hjørne. Idet det hedder, at ekspertudvalget om kollektiv mobilitet kommer med nogle anbefalinger i 2025.
