Regeringens sundhedsreform vil presse kommunerne yderligere

Tormod Olsen, bestyrelsesmedlem i Danske Regioner og Marianne Frederik regionsrådsmedlem, Enhedslisten

I regeringens udspil til en sundhedsreform indgår en pulje på 6 mia. kr. fordelt på 6 år. Det er ikke meget med 1 mia. ekstra pr. år, når man ser på de seneste års udvikling og den fremtidige befolkningsudvikling. Selvom det hedder, at der kan komme flere ved de fremtidige finanslove, er det svært at have tillid til. For regeringen fastlægger service- og anlægslofter, og den offentlige økonomi må kun vokse med 0,3%, hvilket svarer til en fjerdedel af behovet.

Halvdelen af puljen skal gå til etablering af ca. 25 sundhedshuse og 100 flerlægepraksisser, hvor man regner med 25% lokal medfinansiering. Den anden halvdel skal gå til flere uddannede læger og sygeplejersker, flere ansatte i kommunernes sundhedssektor og øget ambulanceberedskab. Alt sammen gode forslag. Problemet er finansieringen. Ca. 2 mia. kr. kommer fra nedlæggelsen af regionerne. Det er lige vel optimistisk at finde så store rationaliseringer, for der vil også være udgifter, når opgaverne flyttes fra regionerne til stat og kommuner (udgifterne til politikere mv. er alene 80 mio.kr.)

Ca. 2 mia. kr. er tidligere finanslovsaftaler. Og resten tages fra hele den offentlige investeringsramme. Der er ikke mange nye penge.

Sundhedsreformen lægger op til betydelige udvidelser af sundhedsopgaverne hos kommuner og lægepraksis. Bl.a. 500.000 færre ambulante besøg på sygehuse og 40.000 færre indlæggelser. I sundhedshusene nævnes opgaver som forebyggelse, kontrol og undersøgelser samt behandling af patienter med KOL, diabetes, hjertekarsygdom, muskel-skeletsygdom, demens samt angst og depression. Der nævnes også opgaver som fødselsforberedelse og sundhedspleje. Hvis kommunerne binder sig til disse sundhedsudgifter, så vil det gå ud over andre områder som f.eks. daginstitutioner, skoler, hjemmehjælp, kollektiv trafik mm.

I Enhedslisten er vi enige i etableringen af sundhedshuse, flere på sundhedsuddannelserne og flere beskæftigede i sundhedsvæsenet. Men det kan sagtens lade sig gøre i den nuværende struktur med regioner og kommuner, og man er godt i gang flere steder. Der er dog brug for flere penge til hele sundhedssektoren. Der er pænt overskud på statsfinanserne, og sammenligner vi Danmark med en række andre lande, så ligger sundhedsudgifterne lavere i Danmark. Det er altså et spørgsmål om prioritering.