Tormod, regionsrådsmedlem
Er ved at tørre æbler fra årets høst. Det er jo den gamle skole, og så tænkte jeg lidt over,,om den gamle skole også stadig er at finde i styringen af sundhedsvæsnet? Den gamle skole siger, at man altid kan spare. Den gamle skole tror kun på omstilling ud fra et pres. Derfor må den gamle skole skære ned, selvom der er penge nok. Så det er jo nok den gamle skoles logik der stadig hersker…
Jeg tror ikke på, at man altid kan spare, og slet ikke 20 år i træk eller med så store beløb. Jeg tror, at man kan omstille ud fra det fælles ansvar. At man skal investere sig til nye tider frem for at skære ned mod en eller anden diffus kerne.
Og så er vi tilbage til æblerne, for hvem vil nøjes med kernehuset?
Vi skal have et stærkt sundhedsvæsen, og vi skal investere i de mange mange tusinde ansatte, som vil både sundhedsvæsnet – og alle os andre – det bedste.
Robusthed
I dag kom så Robusthedsmissionen med deres anbefalinger, men jeg må desværre gentage min pointe. Det er en falliterklæring at skære ind mod en diffus kerne, hvor flere og flere bliver frataget deres solidarisk finansierede velfærd. Vi skal investere og tage medarbejdere og patienter med på råd om, hvilke opgaver ingen finder glæde eller nytte af.
Robusthedskommissionen har også fornuftige ting med om teknologi og bedre introduktionsforløb. Kan dog ikke lige se investeringspuljen, så det får ikke min støtte, hvis det finansieres af årlige grønthøster-besparelser på hospitalerne.
Dertil indeholder forslaget en del initiativer, som medfører afspecialisering og langt større arbejdspres – hvis personalet konstant skal være til rådighed flere steder gennem virtuelle funktioner. Herudover, et element om at sende flere personer ud til deltagelse i vagtarbejde væk fra deres egen afdeling. Alt sammen initiativer, som i mine øjne, risikerer at trække i den modsatte retning og skubbe flere medarbejdere ud af fagene og af sundhedsvæsenet.
Sundhedsvæsenet på ret kurs
Desværre må jeg også sige, at mange af anbefalingerne lige så godt kunne have været brugt på en chokoladefabrik. Tanken om sundhedsvæsenet som et produktionsanlæg er farlig, og det er i mine øjne den slags management- og ledelsesindstillinger, som har udfordret personalets motivation for at gå på arbejde og gøre en forskel for patienterne.
Vi skal helt sikkert have sundhedsvæsenet på ret kurs igen, men det sker først, når vi investerer i mere løn, investerer i ny teknologi og tager samtalen om omlægning uden at have sparekniven hængende over hovedet.
Vi har penge nok og fik aldrig rettet op efter, hverken massefyringerne ved finanskrisen eller efter coronakrisen. Det er i mine øjne tid til at skifte gear i stedet for at skære ned til den uspiselige kerne.
