Skyderi i Fields udløser anbefalinger om at styrke psykiatrien

Tirsdag landede en redegørelse fra taskforcen om det psykiatriske forløb for den formodede gerningsmand, der dræbte tre og sårede flere personer 3.juli i Fields.

Der er ikke fundet fejl, men de seks anbefalinger tyder på, at psykiatrien er så presset, at det er meget vanskeligt at gennemføre tilfredsstillende forløb.

De seks anbefalinger:

– Øget behandlerkontinuitet

– Styrket diagnostisk vurdering og afklaring

– Mere systematisk vurdering af effekt og bivirkninger af medicinen

– Mere systematisk anvendelse af voldsrisikoscreening

– Styrke målrettede behandlingstilbud til patienter med alvorlig psykopatologi

– Styrke tværsektorielt samarbejde

 

Grethe Olivia Nielsson, medlem af Social- og psykiatriudvalget i Region Hovedstaden:

  • Anbefalingerne fra taskforcen viser intet nyt. Vi vidste allerede, at psykiatrien er presset økonomisk i bund, og den nye ti års-aftale er kun første skridt for at genoprette den trængende psykiatri.
  • Vi har I Enhedslisten i årevis råbt højt på ekstra midler til psykiatrien, og i vores sundhedsudspil har vi et fuldt finansieret forslag til at finde de nødvendige 4,5 milliarder kroner. Psykiatrien trænger til hjælp.

Marianne Frederik, medlem af Forretningsudvalget i Region Hovedstaden:

  • Det er tiltag som mange vil have gavn af, når de bliver gennemført. Der er bl.a. forhåbninger til, at den nye psykiatriaftale kan bidrage. Om en bedre psykiatri kunne have undgået skyderiet, vides ikke med sikkerhed. Men det vil hjælpe på forebyggelsen.
  • Sagen slutter ikke her, da der mangler en redegørelse fra Københavns Kommune og fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Ligesom retssagen ikke er afsluttet. Endelig skal vi huske, at det er meget få mennesker med psykisk sygdom, der ender med at blive farlige voldsforbrydere.