Tormod Olsens 1. maj-tale

Hej Alle sammen….

Sidste år blev min tale her fra scenen – lidt til den festlige side – med både bajere til knægten og ukvemsord mod Pia Olsen Dyhr.

Det førte til en lille reprimande fra “pressekontoret”, men her kommer alligevel en lille opfølgning på kammeraterne i SF: Der gik kun ca. 1 måned fra de sidste år stod og sagde, at de øgede forsvarsudgifter ikke ville betyde velfærdsnedskæringer, til de så skrev under på nedskæringer til de kommunale og regionale økonomiaftaler. De nedskæringer ser vi så rund omkring nu.

Det siger jeg ikke for at svine SF til, men bare for nu at påpege, at de trods løfter og aftaler med Socialdemokraterne ikke skal forholde sig naivt i forhold til, hvilken vej de er på vej ned ad.

Det jeg egentligt gerne vil tale om i dag er sundhedsvæsenet. Både hvordan det fortsat er i knæ, hvordan regeringen svigter, og hvordan vi skal passe på at private sundhedsforsikringer ikke snart bliver noget, vi selv skal betale med lønningsposen – og at vi mod går imod et A og B sundhedsvæsen.

Sundhedsvæsnet er stadig i knæ.
For for det første, så er sundhedsvæsenet jo mindst lige så presset som tidligere.

Sygeplejerskerne venter stadig på en forløsning efter deres konflikt blev puttet i en lønkomite.

Mange faggrupper venter på en fair løn, som også afspejler de sidste 20 års store stigning i produktiviteten.

Alle mangler at få det helt store tak for indsatsen under coronaen – flere mangler endda erkendelse af deres senfølger som arbejdsskader.

Situationen er faktisk værre end før. Sidste års budget betød nedskæringer på personalet fra 1. Januar – og svar mig lige: hvordan skal man kunne genoprette sundhedsvæsenet samtidigt med nedskæringsrunder?

Derfor er der fortsat personale, som rykker til Norge, til vikarbureauer og på privathospitaler for at få bedre arbejdsvilkår. Faktisk i en grad, så der nu i flæng må lukkes hospitalssenge rundt omkring, fordi der mangler personale – det er røget ud af politisk kontrol.

I valgkampen var alvoren ellers klar nok, løfterne var både mange og fornuftige. Det gik faktisk så godt, at selv vores krav fra Enhedslisten blev overgået – det tror jeg ikke er sket før.

S og V var klar med 3 mia. ekstra om året, og Moderaterne var klar med 1,7 mia. ekstra pr. år. Det handlede om fastholdelse og rekruttering, om støttepersonale, om løn og om rigtige investeringer.

Men da støvet havde lagt sig, og magtens fyrster havde fundet hinanden – så havde de 3 partiet indgået et kompromis – ikke et kompromis midt imellem partierne på eksempelvis 2,5 mia. Ikke et kompromis på Moderaternes laveste fællesnævner på 1,7 mia. ekstra. Nej et kompromis på 1 mia. om året – det til og med penge til at afvikle ventelister på privathospitaler. Der er ikke en krone tilbage til fastholdelse – og alle ved det!

Regeringen arbejder altså med ventelister i stedet for at genoprette et sundhedsvæsen, så det kan klare udfordringerne. Det er dybt uansvarligt og kortsigtet

Til gengæld taler regeringen meget om ansvarlighed og har nu i alt 3 kommité/kommissioner igang med at finde løsninger.

Men det er jo til grin. Vi kender udfordringerne – og løn- og arbejdsvilkår står centralt, når manglen på medarbejder er det grundlæggende.

De sidste 20 års effektiviseringer har samlet flere opgaver på færre hænder uden at hæve lønnen tilsvarende. Nu må vi have hævet lønnen og få flere folk, så de tilbageværende ikke brænder sammen. Det er basisøvelsen.

Så er der alle de andre problemer med samarbejde på tværs med kommuner, psykiatrien, ulighed mellem land og by, gamle bygninger, nye bygninger osv. – os, der arbejder med det, kender dem til hudløshed.

Men også her er mange løsninger faktisk kendte og mange små nye initiativer er sat igang. Men der kræver investeringer, som skiftende regeringer bare nægter at give. De vil have, at pengene skal findes indenfor de eksisterende rammer, selvom alt er presset i bund.

Det er hamrende useriøst, og det er hamrende uansvarligt.

For igen – fortæl mig lige en gang mere, hvordan man skal kunne skabe et bedre sundhedsvæsen samtidigt med nedskæringerunder?

Lad være med, at tro på regeringen vil noget, de er bare igang med at løbe fra regningen. Så enkelt er det.

Sygeforsikringer
Og i den forlængelse, og nu da vi er samlet her for at fejre vores fælles kamp.

Vi bliver nødt til at begynde snakken om private sygeforsikringers negative betydning. For vi risikerer at ende netop med et forsikringssystem – med et A og et B sundhedsvæsen.

Vi ser allerede en stigning i brugen af private sundhedsforsikringer – og rigtig meget er drevet af folk, som får det ”gratis” gennem deres arbejde eller pensionsordning.

Det kan være til operationer, hvor køen er lang, til en hurtigere tid hos lægen eller til en psykologisk udredning til ens barn.

Det kan være forståeligt, men det er et skråplan, for det er bare en måde at komme foran i køen på og så skubbe andre bagud i det offentlige system.

Samtidigt, er det også løsninger som typisk er forbeholdt dem med et arbejde, og det er hamrende usolidarisk.

Det giver en dårlig smag i munden, men det handler ikke kun om en usolidarisk følelse.

For når først dem udenfor arbejdsmarkedet på sigt er koblet af, så kan jeg garantere, at alle andre også lov til at betale prisen. Sådan er det mange steder i EU allerede.

Så bliver de nuværende gratis sundhedsforsikringer lige pludseligt en del af “lønpakken”, og i stedet for en lønstigning kan du få en bedre sundhedsforsikring.

Det er den fremtid vi ser ind i, og det er på den måde, de borgerlige kan tørre regningen for de stigende sundhedsudgifter af på alle os andre.

I kan også bare selv lave regnestykket. En nogenlunde sund og rask ung mand som mig – kan få en privat sundhedsforsikring for 4000 kr. om året.

Det er relativt billigt i forhold til en ældre, men alene for det beløb mere i skat kunne vi få 17 mia. mere til sundhed og kunne dække både lønstigninger , tandlæger osv.

Og hvis jeg så samtidigt fortæller, at det kun ville koste 20 kr. pr. mdr. at stoppe de årlige nedskæringer, så er det jo let at regne ud, hvor dumt det er med sundhedsforsikringerne.

Det er selvfølgelig penge, som burde hentes ved at rulle skattelettelser tilbage i toppen, men eksemplet fortæller jo noget om, hvor stor prisen kan blive for den enkelte.

Netop på dagen i dag, hvor vi mødes bredt i arbejderklassen, skal vi minde hinanden om, at den fælles kamp netop er fælles. Solidaritet er både en følelse og en langsigtet fælles fornuft – og dem udenfor arbejdsmarkedet skal også med.

Sundhedsforsikringer er derimod hurtige desperate bjørnetjenester fostret i Junglens ”alles kamp mod alle”, og vi må til at kritisere vores pensionsselskaber for at drive den udvikling fremad i kraft af deres medlemstilbud. Dertil skal vi selvfølgeligt have fjernet virksomhedernes skattefradrag fra sundhedsforsikringerne – det vil nok også tage toppen af tendensen.

Et A og B sundhedsvæsen
Vi skal sgu have et solidarisk, frit og lige sundhedsvæsen! Vi skal ikke ende, ligesom de har det bare lige syd for grænsen i Tyskland med et klart A og B sundhedsvæsen baseret på selvbetalte forsikringer.

Vi skal bestemt heller ikke ende som i England, hvor sundhedspersonalet lige nu gennemfører den mest alvorlige strejke indtil videre. Nu strejker selv den del af personalet, der tager sig af det mest akutte og dødelige.

De er med andre ord kommet derud, hvor en rigtig strejke er igang. Der hvor de vitterligt slipper deres store samfundsansvar og engagement, fordi deres regering bare ikke fatter alvoren på andre måder.

Helt så langt ude er vi heldigvis ikke i Danmark, men regeringen udviser samme farlige magtarrogance – så på den måde, er det den samme farlige dødsdans, der er i gang.

Alt det bedste til de engelske sundhedsfaglige, og lad os håbe vores regering ryger ud eller vågner op, før vi selv når dertil.

OG så hertil sidst, en opsummerende opfordring: Om en måned er der igen økonomiforhandlinger med Regeringen om næste års hospitalsbudgetter. Der vil de andre partier igen skrive under på en aftale, som taler om de store problemer, men betyder konkrete nedskæringer ude på sygehusene.

Vil I ikke hjælpe med at stille 2 simple spørgsmål –

1) Hvordan vil de genoprette sundhedsvæsenet med nedskæringer?

2) Skal vi ende med private forsikringer og et A og et B sundhedsvæsen som i Tyskland?

Hvis I finder os regionspolitikere på nettet, så skal vi nok pege jer i retning af de ansvarlige politikere fra de andre partier.

Men spørg også meget gerne i din fagforening, i din opgang, i dine børns lokale viruspusher eller, hvor du end kommer – for der er virkelig brug for bredte i denne kamp.

Kan I have en rigtig god 1 maj i kampånd for fællesskabet!