Sundhedsområdet optager mere end 90 procent af Region Hovedstadens budget. Det omfatter udgifter til alment praktiserende læger, privat praktiserende speciallæger og tandlæger, medicin og hospitalerne, som er den største post.
Hospitalerne får penge fra en statslig aktivitetspulje. Puljen er på cirka 1,3 milliarder kroner, som fordeles til regionerne. Puljen blev dannet i 2002 med det formål at få hospitalerne til at behandle flere, så ventetiderne kunne falde. Hvor meget hospitalerne får afhænger af, hvor meget de producerer. Altså hvor mange behandlinger, de udfører. Det betyder, at lægerne er tilbøjelige til at operere og behandle flest muligt, for det giver penge til deres afdeling. Risikoen er, at nogle patienter får for mange eller helt unødvendige operationer og behandlinger. Enhedslisten mener, at det er på tide at gøre op med den måde at belønne hospitalerne på. Vi vil sammen med fagpersoner og faglige organisationer udvikle en anden måde at finansiere hospitalerne på.
Vi vil også gøre op med den kassetænkning, som er en hindring for et godt samarbejde mellem kommuner og region. Kommunerne betaler for de borgere, der er indlagt på hospitalet, mens de er indlagt, og har samtidig fået stadig flere opgaver med at tage imod borgerne og sørge for rehabilitering, når de kommer ud fra hospitalerne. Desuden har kommuner en stor opgave med at forebygge sygdom. Vi har ikke løsningen, men vil også her samarbejde med relevante organisationer og personer for at finde måder at indrette økonomien på, som opmuntrer region og kommune til at arbejde bedre sammen om at skabe sammenhængende forløb for patienterne.
Centralisering – grænsen er nået
I Region Hovedstaden og i resten af landet (og store dele af verden) er udviklingen gået i retning af stadig mere specialiseret behandling og centralisering på færre, store hospitaler. Region Hovedstadens Hospitalsplan 2020 er med justeringer undervejs stort set gennemført. Den har medført lukning af hospitaler og samling af specialer og hospitalsledelser. Tilbage står lukning af Frederikssund Hospital, Frederiksberg Hospital og klinikken for rygmarvsskader i Hornbæk.
På vej er en række om- og nybyggerier på de eksisterende hospitaler og et nyt supersygehus i Hillerød. For hver lukning og centralisering bliver det åbenbart, at det der styrker fagligheden og forhåbentlig kvaliteten af behandlingen går ud over nærheden. Patienter og pårørende får længere til hospitalerne.
Enhedslisten mener, at grænsen for centralisering for længst er nået. Vi vil protestere mod flere lukninger før tid og forholde os kritisk til flere sammenlægninger af afdelinger. Der kan være fornuft i at sammenlægge ledelser, som det er sket på hospitalerne. Rigshospitalet og Glostrup Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Amager og Hvidovre Hospital har nu fælles ledelser. Vi kan godt gå ind for besparelser på administration, men problemet kan være, at der bliver for langt mellem ledelse og personalet i det daglige. Vi vil følge udviklingen og lytte til, hvad personalet siger.
Specialisering på godt og ondt
Der er ingen tvivl om, at den øgede specialisering gør lægerne dygtigere til lige præcis det, de er specialister i. Til gengæld kan de ikke se hele patienten. Det kan sygeplejerskerne, men de har ikke altid den fornødne tid. Både på grund af arbejdspres og fordi de fleste patienter er indlagt meget kort tid, og stadig flere behandles ambulant. Derfor er det ikke altid, ”patientens situation der styrer forløbet”, som er et mål for Region Hovedstaden. Vi hører mange eksempler fra patienter og pårørende, der oplever manglende kommunikation mellem læger, afdelinger og hospitaler.
Når specialisterne samles på en afdeling eller et hospital gavner det fagligheden, men det betyder, at patienterne må flytte sig rundt mellem afdelinger og hospitaler, og det er ikke altid, de nødvendige informationer følger med. Vi vil arbejde for, at det i langt højere grad er specialisterne der kommer til patienten. Sådan som det er tanken med det nye hospital for børn og unge, Børneriget på Rigshospitalet.
Opgør med New Public Management
Styringsmodellen New Public Management har for længst overlevet sig selv og er med de ulidelige krav om dokumentation og registrering blevet en byrde for medarbejderne og en hæmsko for den faglighed, der bør være afgørende, når patienter skal behandles og plejes.
Det er en rigid målstyringstankegang, hvor kvalitet kun måles i målbare data, fremfor af det sundhedsfaglige personale og patienterne. Vi må overlade de sundhedsfaglige vurderinger til det sundhedsfaglige personale. Vi vil have tilliden til medarbejdernes faglighed tilbage.
Flere har erklæret New Public Management for død. Så nemt går det næppe. Dels tager det tid at vende en så stor skude som det offentlige sundhedsvæsen. Dels skal der udvikles en holdbar model for, hvordan væsenet så skal styres.
Værdi for patienten
Både i Danmark og internationalt tales der nu om, at det er værdien for patienten der skal være afgørende, og at patienter derfor skal inddrages, når resultatet skal gøres op. Det offentlige sundhedsvæsen skal væk fra at måle på ydelser som operationer og behandlinger. I stedet skal der måles på det der skaber værdi for patienten. Kort sagt en måling på effekt frem for produktion.
Det kan vi kun være enige i. Vi har konstant kritiseret den driftsmålsstyring og de kvalitetsmål, som er genstand for “tavlemøder” på Region H’s hospitaler. Vores kritik går på, at der måles det, der kan måles, men ikke det der er ønskeligt at måle som for eksempel: kom patienten mere rask og glad ud af behandlingsforløbet, end hun kom ind? Derfor støtter vi, at Bornholms Hospital og Hjertecenteret på Rigshospitalet er sat ”fri” til at finde måder at arbejde på, så det er værdien for patienterne, der tæller.
Vores bekymring er, om det virkelig lykkes at flytte fokus fra produktion til værdi, eller om den ene slags mål bare skiftes ud med den anden. I Enhedslisten vil vi sammen med faglige organisationer, forskere, patienter og pårørende arbejde på at finde gode bud på, hvordan hospitalerne skal ledes, så patienterne oplever sammenhængende forløb hele vejen fra praktiserende læge til hospital og tilbage til egen læge og måske kommunen.
Et bud på en ny måde at styre på
For Enhedslisten er det vigtigt, at hospitalerne skal styres med udgangspunkt i tillid til personalets faglighed og med reel inddragelse af både personale, patienter og pårørende.
En model kunne være, at medarbejderne arbejder i team med klart definerede opgaver inden for et fastlagt beløb, sådan at de selv aftaler, hvordan de vil fordele vagter og nå målet. Vi har ikke den forkromede nye model, men vil være åbne over for de bud der kommer fra fagligt hold i den kommende tid.
Nej til udlicitering og privatisering
Der er ingen tvivl om, at det offentlige sundhedsvæsen står over for store udfordringer i årene der kommer. Både når det gælder kapacitet og økonomi. De borgerlige partier mener, at konkurrenceudsættelse, udlicitering og privatisering af flere opgaver er vejen frem. Det mener Enhedslisten ikke.
Undersøgelser og erfaringer viser, at privatisering ofte giver uholdbare løsninger samtidig med, at medarbejderne skal arbejde mere for lavere løn. Resultatet er flere sygedage, utilfredse medarbejdere og øgede udgifter, når for eksempel en behandling på et privathospital skal gøres om på et offentligt hospital.
I Region Hovedstaden arbejder Enhedslisten for at rulle privatiseringerne tilbage til offentligt regi. Ikke kun fordi private løsninger er dyre for samfundet, men også fordi flere private løsninger øger uligheden i adgang til behandling, og i det lange løb underminerer det offentlige sundhedssystem – og hele velfærdssamfundet – fordi færre kan få øje på værdien af fællesskabet.
Steno Diabetes Center Copenhagen
Region Hovedstaden overtog den 1. januar 2017 Steno Diabetes Center, der var ejet af Novo Nordisk A/S. Enhedslisten støtter, at regionen overtager det private center, der i mange år har været førende på diabetesområdet. Men vi er imod, at Novo Nordisk Fonden, som regionen har indgået aftalen med, får plads i den bestyrelse, der som noget nyt er oprettet for det fremtidige center.
Et er, at fonden betaler bygning af et nyt diabetescenter ved Herlev Hospital. Noget helt andet er, at fonden får direkte indflydelse på regionens diabetesbehandling og den forskning, fondsmidlerne skal bruges til.
I Enhedslisten støtter vi udvikling af bedre behandling til de mennesker, der har og får diabetes. Men med fremskrivninger der siger, at 650.000 vil have diabetes om bare ti år – dobbelt så mange som i dag – er der efter Enhedslistens mening brug for langt flere penge til forskning i sygdomsforståelse og forebyggelse. At så mange raske mennesker skal leve med en kronisk sygdom kalder på en helt anden forebyggende indsats, så medicinen bliver det sidste, man griber til. Diabetes kan medføre alvorlige følgesygdomme som blodpropper, hjertesygdom, nyresygdom, amputationer, blindhed, tidlig pensionering og tidlig død. Det kan vi ikke bare se på sker, mens medicinalindustrien og dens fonde skovler endnu større summer ind på salg af diabetesmedicin.
Prioritering af lægemidler
Alle lægemidler skal godkendes via regler fastlagt i EU og procedurer fastlagt af European Medicines Agency (EMA). Under godkendelsesproceduren vurderes effekt op mod bivirkninger. Hvis balancen er acceptabel, godkendes produktet. Der stilles ikke krav om, at produktet skal virke bedre eller have færre bivirkninger, end de produkter der er på markedet.
Prisen på et lægemiddel er et national anliggende. I Danmark er det Lægemiddelstyrelsen, der skal godkende den pris, firmaet foreslår. I Danmark har vi høje priser på medicin. Dels fordi vi generelt har et højt prisniveau. Dels fordi ”vi” støtter den danske medicinalindustri, der har en betydelig eksport. Prisen på hjemmemarkedet har betydning for den pris, firmaet kan opnå på eksportmarkederne.
Stigende udgifter til medicin
Region Hovedstadens udgifter til medicin er steget markant i de senere år, især fordi medicinalfirmaerne sætter ekstremt høje priser på nye lægemidler, som de ihærdigt markedsfører. Den danske lovgivning gør det ikke muligt at nægte firmaer at markedsføre nye produkter. Derfor er den eneste mulighed for at styre medicinudgifterne at indføre en prioritering af, hvilke produkter der skal bruges på regionens sygehuse.
Med det nyetablerede Medicinråd er der i princippet åbnet for, at den pris, sygehusapoteket skal betale, kan indgå i vurderingen af, om et nyt præparat kan blive standardbehandling på landets sygehuse. Om det i praksis vil påvirke anvendelsen af nye lægemidler eller ligefrem tvinge sygehuspriserne på ny medicin ned, vil tiden vise. Lægerne på sygehusene har fortsat fri ordinationsret og kan således også bruge de produkter, der ikke er anbefalet af Medicinrådet, hvis de mener det vil gavne en bestemt patient.
Prisen på den medicin, der sælges på apotekerne, fastsættes af det firma der har eneretten på produktet. Når eneretten udløber efter 5-15 år, kommer der ofte identiske produkter fra andre firmaer på markedet, og så falder prisen.
Tilskud eller fuld pris
Det eneste der kan påvirke prisen på et nyt receptpligtigt lægemiddel er, at patienterne ikke kan få tilskud, men skal betale den fulde pris. Det er Medicintilskudsnævnet der beslutter, om et lægemiddel skal have tilskud. I den vurdering indgår både effekt og pris. Hvis et nyt produkt ikke får tilskud, er det op til firmaet, om det vil sætte prisen ned eller have et mindre salg. Det er regionerne der betaler tilskud til medicin.
Den eneste mulighed for at få styr på regionernes medicinudgifter er at prioritere, hvilke produkter der anvendes, så det ikke alene er medicinalindustrien, der påvirker forbruget. Prioriteringen bør foregå åbent, så alle parter: patienter, læger, offentligheden og industrien kan følge beslutningerne.
Enhedslisten vil gøre op med den fri prisdannelse på lægemidler. Ligesom vi vil arbejder for at nedbringe forbruget af lægemidler, så medicin ikke fortsat er første valg for patienter med somatiske og psykiske sygdomme.
Offentlig produktion af medicin
Enhedslisten vil arbejde for at fjerne den lov der hindrer offentlig produktion af lægemidler. Vi vil også støtte den offentlige forskning og udvikling af fx biologisk medicin på hospitalerne.
Vi finder beslutningen om at sælge Statens Serum Instituts vaccinefremstilling til en oliesheik katastrofal. Det gik ikke bare ud over de 500 medarbejdere, men fjernede styringen af vaccineproduktionen fra landet.
Sammenhængende forløb
I det specialiserede sundhedsvæsen er det en stor og vigtig opgave at få patienternes forløb gennem systemet til at hænge sammen. Hele vejen fra egen læge gennem hospitaler tilbage til egen læge og måske ud til kommunale tilbud. Mange forsøg er gjort med kontaktlæger, kontaktsygeplejersker, forløbsprogrammer, forløbskoordinatorer, og nu hedder løsningen ”patientansvarlig læge”. Regionen indfører ordningen i løbet af 2017. Vi vil følge udviklingen og stille kritiske spørgsmål.
Det nære sundhedsvæsen
I takt med flere ambulante behandlinger og kortere indlæggelsestider får kommunerne stadig flere opgaver. De fleste patienter er nu højst indlagt 2-3 dage. Det betyder, at der skal være planlagt genoptræning og plads i kommunerne til især de ældre medicinske patienter, som ikke bare kan sendes hjem eller på plejehjem. Samtidig har centraliseringen betydet, at flere får længere til behandling. Derfor kommer det nære sundhedsvæsen på dagsordenen. Det betyder i praksis krav om tættere samarbejde mellem hospitaler, kommune og almen praksis. Region Hovedstaden har Sundhedsaftaler med de 28 kommuner i regionen om netop det. Aftalen indeholder en række initiativer, som kun lige er sat i gang. Så vi kender ikke resultatet.
Sundhedshuse
Sundhedshuse bliver en vigtig del af det nære sundhedsvæsen. Især i de kommuner, hvor borgerne får længere til et sygehus. Helsingør fik et sundhedshus efter lukningen af Helsingør Hospital i 2013, og kommunen har nu besluttet at bygge et nyt. Frederikssund får et sundhedshus, når Frederikssund Hospital nedlægges. Hørsholm vil muligvis have sit eget sundhedshus. Det samme gælder Frederiksberg kommune.
Region Hovedstaden har vedtaget en vision for fælles sundhedshuse, som skal være ramme om samarbejdet mellem hospitaler, kommunale sundhedstilbud, herunder forebyggelse og rehabilitering – og almen praksis. Dog uden at de praktiserende læger nødvendigvis skal have konsultation i sundhedshuset.
I sundhedshuset i Helsingør, som skal være model for det, der skal komme i Frederikssund, findes nu en akutklinik, røntgen, jordemoderkonsultation, blodprøvetagning og EKG (måling af hjerterytme) og en række medicinske ambulatorier. Hvad indholdet skal være i det nye sundhedshus i Helsingør er ikke besluttet. Det arbejder en fælles styregruppe med, og det vil komme til beslutning i regionsrådet i 2017.
Regionen blander sig ikke i, hvor sundhedshusene skal ligge, men har som krav, at de skal være nemme at komme til med offentlige transportmidler. Det kan vi jo kun støtte. I øvrigt er det Enhedslistens holdning, at hvad lokale fælles sundhedshuse skal indeholde må afhænge helt af behovet i den pågældende kommune. Hvis der er langt til det nærmeste hospital kan det være en fordel med ambulatorier, hvor patienter kan komme til forundersøgelser og kontrol. Ud over at der selvfølgelig må være en akutklinik, hvor borgerne kan komme med skader og sygdom uden for egen læges åbningstid. Akutklinikkerne bør have tilknyttet læger med speciale i almen medicin, så ikke alle børn under 12 år absolut skal til en børneafdeling på et sygehus, sådan som det er reglen i dag.
1813 – Den enstrengede akutmodtagelse
Enhedslisten støttede i Regionsrådet forslaget om at sammenlægge lægevagten og akutmodtagelsen til 1813 tilbage i 2013. Akuttelefonen betyder, at man ringer op og taler med en sygeplejerske eller en læge, får råd og vejledning, bliver henvist til en læge, en akutklinik eller en akutmodtagelse. Borgeren får at vide, hvor han eller hun skal henvende sig, og hvor lang ventetiden er.
Der er sket klare forbedringer med 1813 på det seneste. Ventetiden er blevet kortere, og arbejdsmiljøforholdene er blevet bedre. De fleste stillinger er efterhånden blevet besat, men der er stadig plads til forbedringer. Derfor arbejder Enhedslisten for, at 1813 når de fastsatte servicemål, og at procedurerne forbedres.
Der sker alligevel fejl, som ikke burde ske. Enhedslisten vil derfor fortsat holde skarpt øje med ordningen og arbejde for forbedringer. Vi ser meget gerne, at forholdet til de almene medicinere bliver bedre, så de kan indgå i ordningen i meget større omfang, end de gør i dag.
Alment praktiserende læger
Praktiserende læger spiller en vigtig rolle som borgernes første indgang til sundhedsvæsenet. Mange henvendelser håndteres i almen praksis og belaster ikke det øvrige sundhedsvæsen, med mindre der er behov for specialiserede undersøgelser og behandling. Det gælder både for psykiatri og somatik.
Enhedslisten mener, at regionerne skal have bedre mulighed for at planlægge, hvor nye praktiserende læger nedsætter sig, så regionen kan løfte sin forpligtelse til at sikre alle borgere en praktiserende læge i deres nærområde. I de dele af regionen, hvor der er lægemangel, skal der fleksible løsninger til, fx at praktiserende læger kan ansættes på åremålsbasis i offentlige lægeklinikker eller sundhedshuse.
Fleksible løsninger er udfordret af, at praktiserende læger er selvstændigt erhvervsdrivende og ikke er forpligtet ud over, hvad deres interesseorganisation har indgået aftaler om. Det betyder blandt andet, at der i region Hovedstaden er fem områder, hvor det ikke er muligt at rekruttere nok praktiserende læger, selv om der i regionen er overkapacitet af praktiserende læger.
Enhedslisten vil arbejde for, at der kan indgås aftaler med praktiserende læger om fleksible løsninger, der kan imødekomme borgernes og samfundets behov. Ud over praksisklinikker gælder det fx, at praktiserende læger på sundhedsklinikkerne uden for almindelig åbningstid skal være indstillet på at tilse alle borgere, der henvender sig, og ikke kun egne patienter, og at lægerne indgår aftaler med kommunerne om at tilse ældre borgere på plejehjemmene.
Tilgængelighed
På Enhedslistens initiativ tilbød regionen alle praksisklinikker at få deres klinik gratis vurderet af organisationen God Adgang, der er oprettet af Danske Handicaporganisationer. Lægerne ville så få en vejledning i, hvordan klinikken kan gøres mere tilgængelig. Desværre meddelte Praktiserende Lægers Organisation (PLO), at de var imod initiativet og ikke ville anbefale deres læger at tage imod tilbuddet, fordi de ikke forinden var taget med på råd. Kun en procent af de praktiserende læger har taget imod tilbuddet, hvorimod små 20 procent af kiropraktorerne har gjort det.
Enhedslisten stillede før valget i 2013 krav om oprettelse af regionale handicapråd. I Region Hovedstaden blev det etableret i løbet af 2014, men det er stadig det eneste regionale handicapråd.
Regionshandicaprådet er høringspart og dialogforum om forhold for personer med handicap. Det er en god udvikling, men der er desværre langt igen, før man kan tale om en region, der forstår handicapforhold og konsekvenserne af manglende tilgængelighed.
Enhedslisten gør meget for at udbrede forståelsen for krav til tilgængelighed. Desværre kan vi konstatere, at det kun er i begrænset og tilfældigt omfang, det medtænkes. Dette er absurd for byggerier, der skal holde til år 2100+.
En typisk fejl er, at personer med handicap kun indtænkes som patienter, hvor Enhedslisten stadig gør opmærksom på, at personer med handicap også kan være pårørende og medarbejdere.
En anden typisk fejl er at indføre moderne teknologi der skal aktiviseres med en finger eller fjernbetjenes på en skærm uden at tænke på, at det ikke kan bruges af blinde. Tilgængelighed skal også indtænkes i digitale systemer, så blinde og andre synshandicappede selv kan læse post, journaler mm. Derfor er det endnu mere beklageligt, at der i region Hovedstadens og region Sjællands Sundhedsplatform til 2,8 milliarder kr. ikke er taget højde for tilgængeligheden. Enhedslisten spurgte til det allerede ved den første præsentation af sundhedsplatformen. Det blev lovet, at man ville se på det, men siden har man meddelt, at det bliver der desværre ikke penge til.
Region Hovedstaden har stillet krav til nye overenskomster om, at FN’s handicapkonvention og rettighederne i den skal indskrives, men region Hovedstaden står desværre alene med dette ønske. Enhedslisten vil fortsat arbejde for, at FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap implementeres i alle regionens virksomheder og beslutninger.
Lighed i sundhed
Der er ikke lighed i sundhed. Det skyldes ikke nødvendigvis, at sundhedsvæsenet ønsker at behandle nogle borgere dårligere end andre. Dog er der ikke tvivl om, at borgere i arbejde især med udrednings- og behandlingsgarantien får hurtigere behandling end borgere uden arbejde, på pension eller med kroniske sygdomme.
Private sundhedsforsikringer, som virksomheder køber til deres medarbejdere, fører også til ulighed, da pensionister, arbejdsløse og personer med lave indkomster er afskåret fra at få disse forsikringer. Enhedslisten går ind for et offentligt sundhedsvæsen med lige adgang for alle og er imod, at private hospitaler har snablen nede i fælleskassen til fordel for sig selv og bedre stillede.
Ulighed opstår tidligt i livet. Dårlige opvækstvilkår, ingen uddannelse, lav løn eller intet arbejde og deraf ofte dårlige livsvilkår kan føre til sygdom. Det kan sundhedsvæsenet ikke ændre på alene. Men sundhedsvæsenet kan blive bedre til at tage imod patienter, som har svært ved at forstå systemet.
Strategi for forebyggelse
Forebyggelse er nødvendig for at få mere lighed i sundhed. Enhedslisten i Region Hovedstaden fik på Danske Regioners generalforsamling i 2015 vedtaget et forslag om, at Danske Regioner skal komme med udspil til en samfundsmæssig forebyggelsesstrategi, hvor ulighed i sundhed indgår som et væsentligt tema. Danske Regioners sundhedsudvalg har siden arbejdet med strategien, der bliver fremlagt på generalforsamlingen april 2017.
Regionerne har et stort ansvar for at udvikle behandling til allerede syge og for at forebygge komplikationer og støtte forskning i sygdomsforståelse og forebyggelse.
Industrien er ikke interesseret i at betale til forskning i forebyggelse. Derfor vil Enhedslisten stille krav om, at det offentlige afsætter mange flere midler til forskning i sygdomsforståelse og i, hvilke forebyggelsesindsatser der virker.
Sund økologisk mad til patienterne
Enhedslisten har i Hovedstadens Regionråd været med til at beslutte en madpolitik der fastslår, at maden er en nødvendig del af behandlingen på hospitalerne. Den politik vil vi fastholde. Samtidig vil vi arbejde for, at hospitalernes køkkener kommer op på 90 procent økologi.
At maden er en nødvendig del af behandlingen betyder, at patienterne skal kunne få den mad, de har lyst til og brug for, når de vil. Det kræver, at personalet er opmærksom på patienternes behov, og at maden tilbederes så tæt på patienterne som muligt. Derfor vil Enhedslisten arbejde for, at der kommer produktionskøkken på det nye supersygehus i Hillerød. Det vil gå ud over madens kvalitet og desuden være en belastning af miljøet, hvis maden skal transporteres fra fx Herlev Hospital til Hillerød.
Mange patienter er småtspisende og taber sig, mens de er indlagt på et hospital. De fleste hospitalskøkkener har fokus på mad til småtspisende. Men for at blive spist skal maden være et måltid. Det kræver omgivelser og tid til at spise. Der bør være plads til, at de patienter, der kan komme ud af sengen, kan sidde omkring et bord og spise sammen. Desuden skal personalet have respekt for måltidet. Patienterne skal have ro og tid til at spise. Nogle patienter har meget lidt appetit og skal nødes til at spise. Det kræver ikke kun, at der er mad, som er let at få ned, men også der er personale, som har tid og evner til at gøre noget særligt for disse patienter. Vi vil foreslå temadage for personalet med fokus på mad og måltider.
Medicinsk cannabis
Enhedslisten synes, det er et lille skridt i den rigtige retning, men stemte imod, da Folketinget vedtog et forsøg med medicinsk cannabis, som betyder, at praktiserende læger nu kan ordinere cannabis til medicinsk brug i en to års periode.
Enhedslisten sagde nej, dels fordi pengene til forsøget tages fra satspuljen. Dels fordi der ikke er sat midler af til tilskud, så det bliver dyrt for patienterne. Endelig er flere patientgrupper, fx epileptikere, ikke med i forsøget.
Vi vil i regionen og i Folketinget arbejde for en bedre ordning og i første omgang foreslå, at forsøget også skal omfatte flere patienter og også patienter på hospitalerne. Vi støtter, at der afsættes midler til forskning på hospitalerne i brugen af medicinsk cannabis.
