Et flertal i Folketinget synes at være enige om, at mennesker skal kunne vælge passiv dødshjælp, hvis de kun har kort tid tilbage at leve i. For at få en værdig død, som det hedder.
Man kan undre sig over, om de mangeårige sundhedsudvalgsmedlemmer virkelig ikke ved, hvad der foregår derude, eller om de har en anden dagsorden, for det, de efterlyser, sker hver eneste dag.
Der har i årtier været tale om passiv dødshjælp, når læger skruede op for smertebehandlingen for at holde patienter smertefri vel vidende, at det vil medføre døden. Bliver døden mere værdig af, at patienten selv kan vælge at få skruet op for medicinen, så de dør to uger tidligere, og er det etisk forsvarligt?
Smertebehandlede patienter med et par uger tilbage at leve i vil ofte være dopede og kun momentvis ved bevidsthed og næppe i stand til at træffe den beslutning på et sagligt grundlag. Det vil sige, at patienten skal træffe beslutningen langt tidligere, hvorved der ikke er tale om passiv, men om aktiv dødshjælp. Er det, hvad politikerne forsøger at pakke ind i en medlidende holdning, som det er svært at argumentere imod, og som man ved er kontroversiel og vil møde berettiget modstand? Eller kunne det være for at animere dødsyge patienter til at gøre kort proces og spare sundhedsvæsenet for et par ugers “unødig” udgift?
Forfatter: TORBEN KJÆR Medlem af Hovedstadens Regionsråd og Danske Regioners Sundhedsudvalg for Enhedslisten
Kristeligt Dagblad 7. sep. 2017
